Søg
På kanten til 2022 (den 25. november 2021) traf Vestre Landsret en principiel afgørelse i en ankesag om værkstedskæden Skorstensgaards markedsføring. Sagen angik en række kendte markedsføringsudsagn, som har været anvendt i stort omfang siden etableringen af Skorstensgaard i 2009. Vestre Landsret konkluderede blandt andet, at Skorstensgaard er berettiget til at anvende udsagnet “tyske værkstedspriser”, som er et af hovedbudskaberne i Skorstensgaards markedsføring og et udsagn, som kæden er blevet landskendt for i TV- og radioreklamer. Skorstensgaard fik desuden Vestre Landsrets ord for, at Skorstensgaard må kommunikere, at de ”leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne”, og at kædens forskellige priskoncepter er lovlige. Sagen vedrørte endeligt Skorstensgaards online-markedsføring og brugen af bilmærkernes varemærker i både organiske søgeresultater, Google Adwords og på Skorstensgaards hjemmeside, herunder brug af mærkerne i URL-adressen. Særligt brugen af bilmærkerne som led i Skorstensgaards søgemaskineoptimering har ikke tidligere været behandlet i retspraksis, og på trods af en meget omfattende brug af mærkerne blev Skorstensgaard frifundet for alle bilimportørernes påstande herom. Vi repræsenterede Skorstensgaard i ankesagen.
I februar 2022 lykkedes det atter at vinde en ankesag, her om LIDLs markedsføringskampagne ”Valget er dit”, hvor Vestre Landsret afsagde en principiel dom og frifandt LIDL for overtrædelse af en række bestemmelser i markedsføringsloven. I en kampagne sammenlignede LIDL egne private label produkter med mærkevarer som Coca-Cola og After Eight. Alle produkterne førtes i LIDLs butikker. Mærkevarerne var opstillet på sort baggrund, imens private label produkterne blev vist på hvid baggrund. Produkterne fremstod side om side under overskriften ”Valget er dit – stærke mærker og stærke LIDL-mærker” og fremgik til deres normalpriser. Sagen var anlagt af MLDK – Mærkevareleverandørerne, der er en brancheorganisation for leverandører til dagligvarehandelen, og hvis medlemmer blandt andet tæller Arla, Unilever, Tulip og Ferrero. Sø- og Handelsretten fandt i første instans, at selve prissammenligningen var lovlig, men at kampagnen ud fra en samlet vurdering var i strid med markedsføringsloven, da den var miskrediterende og renommesnyltende i forhold til mærkevarerne. Afgørelsen skabte usikkerhed hos LIDL i forhold til, hvordan de fremadrettet kunne markedsføre sig med sammenlignende reklame og i forhold til, hvordan LIDL kunne oplyse forbrugerne om, at de forhandler såvel mærkevarer som private label produkter. Derfor henvendte LIDL sig til os. I anken blev der stillet skarpt på den EU-retlige harmonisering på området, der forekom at være nærmest overset i Sø- og Handelsretten. Sagen fandt sin endelige afgørelse med Vestre Landsrets dom, der modsat Sø- og Handelsretten fandt kampagnen lovlig og hverken vildledende eller misrekommanderende og heller ikke, at denne havde draget utilbørlig fordel af mærkevareprodukterne.