Søg
Vigtige ændringer af ophavsretsloven er vedtaget og trådt i kraft den 7. juni. Den nye lov indeholder blandt andet nye rettigheder til udgivere af pressepublikationer og regler om ophavsretligt ansvar for techgiganter som YouTube, der fremover skal indgå aftaler med rettighedshaverne, når brugere uploader beskyttet materiale til platformen. På radio-/tv-området er der blandt andet indført nye regler for retransmission og såkaldt ”direct injection”. Ændringerne baseres på to bestemmelser i DSM-direktivet (artikel 15 og 17) og SatCabII-direktivet.
Den netop vedtagne ændring af ophavsretsloven giver udgivere af pressepublikationer nye rettigheder og pålægger onlineplatforme et ophavsretligt ansvar for lovligheden af brugernes upload af beskyttet materiale. Med reglerne ønsker man at skabe en bedre balance mellem rettighedshavere og brugere af ophavsretligt beskyttet materiale på internettet. Reglerne vil få betydning for medievirksomheder, sociale medier og andre online platformsudbydere mm.
I en ny § 69a i loven har udgivere af pressepublikationer fået en toårig (ene)ret over for medieovervågningssites og andre informationssamfundstjenesters brug af mediernes indhold og materiale online. Dette sker for at sikre udgiverne et afkast af deres investeringer i produktion af nyt redaktionelt indhold, hvilket anses for at bidrage til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. Den nye pressepublikationsret skal kunne administreres via kollektiv forvaltning i form af en aftalelicens. Aftalelicensordningen for pressepublikationer og værker, der indgår heri, er hjemlet i lovens § 29 a. Rettighedshavere kan modsætte sig, at deres værker indgår i aftalelicensordninger, men aftalelicensordninger kan i øvrigt påberåbes af alle brugere, der indgår aftalen. Det må blandt andet forventes, at aftalelicenser vil blive forhandlet og etableret via det nystiftede kollektive forvaltningsselskab, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, der har tilslutning fra mediehusene Berlingske Media, JP/Politikens Hus og Jysk Fynske Medier.
Den nye pressepublikationsret har lighedstræk med den ældre beskyttelse af udenlandske nyhedsbureauers pressemeddelelser mv. i lovens § 72, men rækker dog langt videre i beskyttelsestiden. Med afsæt i direktivets betragtninger indeholder bemærkningerne en række præciseringer og begrænsninger i den toårige eneret: Pressepublikationer er journalistiske publikationer, der udgives via ethvert medie, herunder i papirform, som led i en økonomisk aktivitet. Periodiske publikationer med videnskabeligt eller akademisk formål er derimod ikke omfattet. Visse former for brug af pressepublikationer på blogs er ikke omfattet. Det samme gælder individuelle brugeres anvendelse af pressepublikationer i privat eller ikke-kommercielt øjemed. Væsentligt er tillige, at hyperlinks eller enkelte ord eller meget korte uddrag alene er underlagt lovens øvrige undtagelser og indskrænkninger som eksempelvis citatretten. Den nye eneret beskytter heller ikke selve informationerne.
Med artikel 17, som har fundet vej til den nye lovs § 52 c, præciseres det, at onlineindholdsdelingstjenester har et ophavsretligt ansvar og skal indgå aftale med rettighedshaverne vedrørende det indhold, som platformens brugere uploader. Hvis ikke en sådan aftale kan opnås, skal tjenesten påvise blandt andet, at de har ”gjort deres bedste indsats for at opnå tilladelse”. Hvor meget der skal til, for at indsatsen rækker, vil – ligesom reglens proportionalitetsprincip i stk. 5 – uden tvivl give anledning til fortolkning.
Ansvaret for lovligheden af det materiale, der uploades af brugerne, er fortsat brugernes, men dette er nu suppleret af et ansvar for udbyderen af platformen.
For mindre start-up platforme er der etableret en mindre indgribende løsning, hvorefter disse alene skal påvise, at de har gjort deres bedste for at forhindre yderligere upload af det beskyttede materiale, som de har modtaget meddelelse om, og som de har modtaget relevante og nødvendige oplysninger om fra rettighedshaverne, jf. § 52 c, stk. 8.
Nærmest synkront med ikrafttræden af den nye lov har kommissionen udstedt en 27 siders ”Guidance on the application af Article 17”, med en række interessante bidrag til den nærmere forståelse af denne bestemmelse. Vejledningen kan læses her. Yderligere om direktivets artikel 15 og 17 kan findes i vores tidligere nyhedsbrev om DSM-direktivet.
De øvrige dele af DSM-direktivet, heriblandt en ny regel om aftalejustering, som givetvis vil få betydelige praktiske konsekvenser for forlag og producenter, vil være indeholdt i et selvstændigt lovforslag, som fremsættes til efteråret. Gorrissen Federspiels Media & Entertainment team følger naturligvis dette og vil løbende orientere herom i kommende nyhedsbreve.
Implementeringen af SatCabII-direktivet har ført til ændringer af blandt andet ophavsretslovens § 35 om videreudsendelse – retransmission – af radio- og tv-signaler. Her gælder en tvungen kollektiv forvaltning i form af aftalelicens for videreudsendelse over kabelanlæg, eksempelvis via et fællesantenneanlæg.
Den teknologiske udvikling har medført nye distributionsmåder, som ikke var omfattet af den gamle bestemmelse og betalingen af vederlag. Det søger man nu at løse ved at gøre bestemmelsen teknologineutral. Reglerne har særlig interesse for aktører i tv-branchen og herunder for tv-distributører.
Et af hovedformålene med direktivet har været at få fastlagt, hvornår videreudsendelse af tv-signaler modtaget via såkaldt direct injection udgør en retransmission, for hvilken der skal betales vederlag. Direct injection er en teknisk proces, hvor både tv-station og tv-distributør deltager i en overføring. De nye regler indebærer, at der ved videreudsendelse af tv-signaler modtaget via direct injection nu sker både en primær udsendelse og en retransmission i de tilfælde, hvor signalet af tv-foretagendet selv samtidig udsendes krypteret eller ukrypteret til almenheden. Dette har der hidtil hersket en vis uklarhed om med en række afgørelser, som er faldet forskelligt ud, blandt andet i Holland og Norge.
I 11. time – otte dage før høringsfristens udløb – fremsendte Kulturministeriet et revideret lovforslag med en tilføjelse om udvidelse af princippet om direct injection, således at dette skulle gælde for hele § 35, dvs. både i forhold til flow tv-kanaler og selvstændige online streamingtjenester. I praksis drejer det sig om Copydans opkrævning af vederlag for tredjemands distribution af indhold fra streamingtjenester, eksempelvis Netflix og Viaplay.
I lovbemærkningerne henviser man til den generelle udvikling i retning af, at radio- og fjernsynsforetagender i stigende grad satser på at udkomme via deres onlinetjenester og ikke kun via tv-kanaler, og at distributører i stigende grad giver adgang til onlinetjenester i tv-pakker, ofte således at slutbrugere kan vælge mellem tv-kanaler og onlinetjenester. Man begrunder forslaget med, at det er de samme hensyn, der gør sig gældende for onlinetjenester som for flow-tv-kanaler, og at tillige hensynet til teknologineutralitet taler herfor. Uanset teknik bør der være mulighed for at benytte det kollektive klareringsystem. Man henviser til risikoen for at underminere aftalelicensordningen, særligt i lyset af den hastige konvergens mellem tv-kanaler og onlinetjenesteudbydere med et samlet udbud af audiovisuelle produktioner.
Med den nye lov er det hensigten, at der skal gælde ens regler uanset teknik på videreudsendelsesområdet og lige vilkår for streamingtjenester og radio- og tv-foretagender med hensyn til klarering og betaling af vederlag.
Den nye lov gennemfører dele af to direktiver, dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-direktivet), dels Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radio selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (SatCabII-direktivet). De resterende dele af DSM-direktivet gennemføres som nævnt i en anden runde til efteråret.
Vores Media & Entertainment team hos Gorrissen Federspiel står til rådighed for ethvert spørgsmål relateret til den nye ophavsretslov, som virksomheder, kultur- og medieinstitutioner m.v. måtte have.