For at sikre effektiviteten af EU-traktatens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler er det fast praksis, at en virksomhed kan pålægges en bøde for overtrædelser begået af en anden virksomhed, hvis virksomheden har kontrolleret den anden virksomhed eller videreført dens aktiviteter.
I Skanska-sagen fastslog EU-domstolen den 14. marts 2019, at erstatningsansvaret kan udstrækkes til andre virksomheder på samme måde som bødeansvaret. I sagen blev det slået fast, at skadelidte kan sagsøge et moderselskab for tab, når datterselskabet var blevet sanktioneret af Kommissionen for konkurrenceretsovertrædelser. Indtil nu har det været uafklaret, om erstatningsansvaret tillige kan udstrækkes til et datterselskab af det moderselskab, som havde begået overtrædelser. Det har en ny dom fra EU-Domstolen fra den 6. oktober 2021 givet svar på.
Læs nyhed om Skanska-dommen fra 2019 her.
I 2016 idømte Kommissionen Daimler AG bøder for deltagelse i det såkaldte Trucks-kartel. Som følge heraf blev der anlagt et erstatningssøgsmål mod MBTE (Mercedes Benz Trucks España), som er et datterselskab af Daimler AG. Sagsøger havde erhvervet to lastbiler af MBTE og krævede nu erstatning for de tab, der angiveligt fulgte af kartellet. MBTE blev i første instans frifundet med den begrundelse, at selskabet ikke var omfattet af Kommissionens afgørelse.
I forbindelse med appelsagen blev EU-Domstolen spurgt, om moderselskabets ansvar kan udstrækkes til datterselskabet på grundlag af doktrinen om ”en samlet økonomisk enhed”, og i så fald, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at gøre det muligt.
Domstolen fastslog, at et datterselskab er forpligtet til at yde erstatning for tab, som er forårsaget af moderselskabets konkurrenceretsovertrædelser, hvis selskaberne udgør samme økonomiske enhed.
Om betingelsen ”økonomisk enhed” fastslog Domstolen, at EU-konkurrencerettens begreb ”virksomhed” skal forstås som en økonomisk enhed, selvom den udgøres af flere fysiske eller juridiske personer. Hvis der er tale om en ”økonomisk enhed” på tidspunktet, hvor overtrædelsen begås, fører det til et solidarisk ansvar for selskaberne.
Det påhviler herefter sagsøger for det første at bevise, at datterselskabet udgjorde en ”økonomisk enhed” med moderselskabet på tidspunktet for overtrædelsen. Sagsøger kan bevise dette på grundlag af de økonomiske, organisatoriske og juridiske forbindelser mellem selskaberne. For det andet skal sagsøger bevise eksistensen af en konkret forbindelse mellem datterselskabets økonomiske aktivitet og genstanden for den overtrædelse, som moderselskabet er holdt ansvarlig for.
Kravet om, at der skal være en konkret forbindelse mellem datterselskabets økonomiske aktivitet og den overtrædelse, som moderselskabet er holdt ansvarlig for, betyder at ikke et hvilket som helst datterselskab til moderselskabet automatisk kan holdes ansvarlig for moderselskabets overtrædelser.
Domstolen bemærkede herom, at organiseringen af selskabskoncerner, der kan udgøre en økonomisk enhed, kan være meget forskellige. Det gælder særligt for konglomerater, som driver virksomhed på flere områder uden indbyrdes forbindelse. I sådanne selskabskoncerner bør et datterselskab ifølge Domstolen ikke kunne pålægges ansvar for overtrædelser, som ikke har nogen forbindelse til selskabet, og hvor selskabet på ingen måde var involveret i overtrædelserne.
I den konkrete sag betyder EU-domstolens afgørelse, at det påhviler sagsøger at godtgøre at den konkurrencebegrænsende aftale, der er indgået af moderselskabet Daimler AG, vedrører de samme produkter som dem, der markedsføres af datterselskabet MBTE og dermed, at det netop er den økonomiske enhed, som MBTE sammen med sit moderselskab indgår i, der udgør den virksomhed, som har begået overtrædelsen.
Dommen kan anses for et naturligt næste skridt i den udvikling, som virksomhedsbegrebet i konkurrenceretten er gennemgået i kraft af EU-Domstolens praksis.
Den umiddelbare betydning af dommen er, at en sagsøger i en konkurrenceerstatningssag kan vælge at sagsøge et datterselskab i stedet for det moderselskab, som formodes at have overtrådt konkurrencereglerne, eller hvor en sådan overtrædelse er konstateret. Dette vil alene kræve, at selskaberne faktisk udgør en økonomisk enhed i EU-retlig forstand, og at selskaberne begge er aktive på det marked, som konkurrencesagen vedrører.
Adgang til at sagsøge et datterselskab kan bl.a. være interessant, hvis det muliggør at sagen anlægges i et land, som sagsøger foretrækker, eller hvis datterselskabets økonomiske situation er stærkere end moderselskabets.
Dommen kan tillige få betydning i virksomhedstransaktioner, hvor det for en køber af en virksomhed kan være relevant at undersøge, om virksomheden kan pålægges erstatningsansvar for et (tidligere) moderselskabs konkurrenceretsovertrædelser, uanset at virksomheden ikke selv har taget del i overtrædelsen og måske heller ikke vil råde over oplysninger herom.