Søg Close search

Hjem”New Deal for Consumers” – Nye og stærkere forbrugerbeskyttelsesregler på vej!

”New Deal for Consumers” – Nye og stærkere forbrugerbeskyttelsesregler på vej!

24. februar 2020

Den 7. januar 2020 trådte EUs nyligt vedtagne Direktiv (EU) 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse i kraft. Formålet med direktivet er at forbedre og tilpasse EU-forbrugerbeskyttelsesretten og at give mere effektive håndhævelsesmuligheder til de nationale myndigheder. Direktivet er en del af EU-Kommissionens fokusområde med at forstærke forbrugerbeskyttelsen inden for EU og er en del af EUs lovpakke benævnt som ”New Deal for Consumers”. I medfør af direktivet indføres der blandt andet skærpede krav til erhvervsdrivendes oplysningspligt i flere henseender, herunder ved prismarkedsføring, profilering og rangordning af søgeresultater på online markedspladser. Derudover indføres der krav om, at medlemsstaternes lovgivning skal give mulighed for at pålægge minimumbøder på 4 % af en virksomheds omsætning ved visse overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen

Indledning

I april 2018 fremsatte EU-Kommissionen en lovpakke betegnet ”New Deal for Consumers” med det formål at forbedre og tilpasse forbrugerbeskyttelsen inden for EU samt at forbedre håndhævelsesmulighederne ved overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne.

Som en del af lovpakken blev direktiv (EU) 2019/2161 (”Direktivet”) vedtaget i Parlamentet den 27. november 2019 med ikrafttræden den 7. januar 2020.

Direktivet er udfærdiget som et ændringsdirektiv, hvorved der foretages ændringer i fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver. De enkelte medlemsstater har nu 24 måneder til at få implementeret ændringerne i national lovgivning.

Ud over Direktivet er forordning (EU) 2017/2394 (”Forordningen”) om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse trådt i kraft den 17. januar 2020. Forordningen vedrører samarbejdet mellem nationale myndigheder, herunder koordinerende indsats i forbindelse med grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesreglerne, bedre kendt under betegnelsen ”Consumer Protection Cooperation (CPC)”.

Forbrugerdirektiver som er omfattet

I medfør af Direktivet gennemføres der ændringer i følgende fire forbrugerdirektiver:

  1. direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
  2. direktiv 98/6 om prismærkning
  3. direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis
  4. direktiv 2011/83 om forbrugerrettigheder

Disse fire forbrugerdirektiver er implementeret i en række danske love, blandt andet aftaleloven, markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven, samt i en række bekendtgørelser udstedt i medfør af de pågældende love.

Væsentligste materielle ændringer

Direktivets væsentligste ændringer og konsekvenser er blandt andet følgende:

  1. Nye regler for prismarkedsføring
  2. Indførelse af krav til rangordning af online søgeresultater
  3. Forbud mod falske forbrugeranmeldelser
  4. Gennemsigtighed om personalisering af pris på grundlag af profilering
  5. ”Gratis” digitale tjenester bliver nu omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne
  6. Krav til information om reel sælger
  7. Forbud mod videresalg af billetter erhvervet ved brug af billetrobotter

Derudover indføres der væsentligt skærpede krav til sanktionsmuligheder ved overtrædelse af ovenstående, men også overtrædelser af eksisterende regler indført i medfør af de fire direktiver. Medlemsstaterne er således forpligtet til at indføre mulighed for, at erhvervsdrivende kan pålægges minimumsbøder på 4 % af virksomhedens omsætning (eller 2 mio. EUR, såfremt omsætningen ikke kan fastslås) ved visse grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesreglerne, herunder eksempelvis det generelle vildledningsforbud.

  1. Prismarkedsføring

Direktivet indfører krav om, at enhver meddelelse om prisnedsættelse skal angive den pris, som den erhvervsdrivende tidligere har anvendt i en bestemt periode forud for prisnedsættelsen. Reference-prisen skal være den laveste pris, som den erhvervsdrivende har anvendt i løbet af en periode, der ikke er kortere end 30 dage før prisnedsættelsen.

Disse krav minder om de eksisterende danske regler for prismarkedsføring og før-priser. Det er således allerede et krav efter danske regler, at førprisen skal have været gældende i en ”længere periode”, forud for den markedsførte prisnedsættelse. Ifølge Forbrugerombudsmanden vil en periode på 6 sammenhængende uger anses for at være en længere periode.

  1. Rangordning af produkter i søgeresultater

Mange online platforme gør det muligt for forbrugere at søge efter produkter baseret på forskellige faktorer såsom pris, nyhedsværdi eller relevans.

Med det nye Direktiv indføres krav om, at online platforme, der gør det muligt for forbrugere at søge efter produkter, skal give forbrugerne information om de underliggende parametre (f.eks. pris, afstand, anmeldelser, osv.), der afgør rangordningen af søgeresultaterne.

Den erhvervsdrivende skal også give oplysninger om enhver form for betalt reklame eller betaling, der er ydet specifikt for at opnå højere rangordning af produkter i søgeresultaterne.

  1. Forbud mod falske forbrugeranmeldelser

Direktivet fastslår at indsendelse eller rekvirering af falske brugeranmeldelser eller anprisninger skal anses for værende vildlendende. Desuden fastsætter Direktivet krav om, at den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, hvorvidt og hvordan den erhvervsdrivende sikrer, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der faktisk har anvendt eller købt produktet.

  1. Gennemsigtighed om personalisering af pris på grundlag af profilering

Mange erhvervsdrivende ”personaliserer” priser til specifikke forbrugere eller grupper af forbrugere baseret på automatiserede individuelle afgørelser og profilering af forbrugerne.  Erhvervsdrivende kan indsamle data om historikken for en forbrugers tidligere køb, foretagne søgninger og besøgte hjemmesider. På baggrund af sådanne data kan den erhvervsdrivende benytte algoritmer til at afgøre, om forbrugeren har særlig interesse i bestemte produkter.

Denne praksis kan imidlertid være uigennemsigtig, såfremt den enkelte forbruger ikke er klar over, at den erhvervsdrivende benytter profilering. Direktivet fastslår derfor, at en erhvervsdrivende – inden en forbruger bindes af en aftale om fjernsalg – på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren oplysninger om, at prisen kan være personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning.

  1. ”Gratis” digitale tjenester omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne

Direktiv 2011/83/EU har hidtil fundet anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold, men alene for tjenesteydelsesaftaler i henhold til hvilke forbrugeren betaler eller påtager sig at betale en pris.

Direktivet medfører derfor en udvidelse af forbrugerdirektivets anvendelsesområde således, at forbrugerbeskyttelsesreglerne også skal gælde for aftaler om digitale tjenester, i henhold til hvilke forbrugeren afgiver personoplysninger til den erhvervsdrivende uden at betale en egentlig monetær pris.

Således skal alle forbrugerbeskyttelsesreglerne som udgangspunkt finde anvendelse på ”gratis” digitale tjenester. Dette gælder eksempelvis også reglerne om 14 dages fortrydelsesret.

  1. Information om, hvem forbrugeren handler med

Det nye Direktiv foreskriver også, at der skal være øget gennemsigtighed i forhold til, hvem forbrugeren handler med på en online markedsplads. Således fastslår Direktivet eksempelvis, at udbydere af online markedspladser skal give forbrugeren oplysninger om, hvorvidt den tredjepart, der tilbyder produkterne, tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en erhvervsdrivende eller en privatperson.

  1. Forbud mod videresalg af billetter erhvervet ved brug af billetrobotter

Direktivet fastslår endelig, at videresalg af billetter, som den erhvervsdrivende har erhvervet ved hjælp af automatiske midler – såkaldte billetrobotter – for at omgå eventuelle begrænsninger for antallet af billetter, som en person kan købe, vil blive anset for vildledende handelspraksis.

Nye sanktionsmuligheder

De nuværende nationale regler for sanktioner i tilfælde af krænkelse af forbrugerrettigheder varierer betydeligt rundt omkring i EU. For at sikre en mere ensartet beskyttelse og forbedring af forbrugerbeskyttelsen indføres der skærpende bødekrav, samt forbedringer i den enkelte forbrugers rettigheder i tilfælde af erhvervsdrivendes overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesreglerne.

Som den helt store nyskabelse og for at sikre, at EUs forbrugerbeskyttelsesregler sanktioneres på en (mere) effektiv og virkningsfuld måde, indfører Direktivet bl.a. et krav om minimumsbøder på 4 % af virksomhedens omsætning (eller 2 mio. EUR, såfremt omsætningen ikke kan fastslås). Det skal bemærkes, at medlemsstaterne kan indføre højere minimumsbøder end de 4 %, og at dette skal gælde i de situationer, hvor der er en udbredt overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne som nærmere defineret i Forordningen. Det er samtidigt hensigten, at sådanne sager skal håndteres i medfør af Forordningen og via samarbejdet i Consumer Protection Cooperation (CPC). Det er derfor væsentligt at bemærke, at anvendelsesområdet for disse minimumsbøder forudsætter et grænseoverskridende element, som omfatter mindst tre medlemsstater, for eksempel fordi overtrædelsen påvirker forbrugere i to medlemsstater, og hvor den erhvervsdrivende er hjemhørende i den tredje medlemsstat.

Som det også fremgår direkte af Direktivets tekst, er hensigten med disse nye sanktionsmuligheder at sikre, at overholdelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne prioriteres højere end tilfældet måske er i dag. Derudover skal konsekvenserne ved ikke at være compliant have en reel afskrækkende effekt.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt