Søg
Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere er nu blevet fremsat for Folketinget. De nye whistleblowerregler blev sendt i høring i slutningen af februar, og på baggrund af den netop afsluttede høringsproces har Justitsministeren nu fremsat det endelige lovforslag, som blandt andet pålægger danske virksomheder med 50 eller flere ansatte at etablere interne whistleblowerordninger, som skal leve op til en række krav og procedurer. Såfremt Folketinget vedtager lovforsalget, vil der for første gang i dansk ret gennemføres en sammenhængende beskyttelse af whistleblowere. Dette nyhedsbrev følger op på de kommende regler og krav til whistleblowerordninger.
Den 14. april 2021 fremsatte Justitsministeren et lovforslag for Folketinget, som gennemfører regler om beskyttelse af personer, der indberetter eller offentliggør oplysninger om lovovertrædelser (”whistleblowere”). Lovforslaget er fremsat på baggrund af den netop afsluttede høringsproces af udkast til lovforslag om beskyttelse af whistleblowere, som vi tidligere har belyst i vores nyhedsbrev af 2. marts 2021, som kan findes her. Høringsbehandlingen har ikke medført væsentlige indholdsmæssige ændringer til det oprindelig udkast til lovforslag.
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (”Whistleblowerdirektivet”). Lovforslaget forventes at træde i kraft den 17. december 2021, mens visse bestemmelser dog først træder i kræft den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder i den private sektor med 50-249 arbejdstagere. Disse datoer udgør samtidig implementeringsfristerne i Whistleblowerdirektivet.
De nye whistleblowerregler pålægger alle virksomheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere ansatte at oprette interne whistleblowerordninger, der skal kunne håndtere indberetninger om lovovertræder inden for lovens anvendelsesområde. Ligeledes skal virksomhederne fastsætte procedurer for modtagelse og behandling af indberetninger. Der er under loven mulighed for, at virksomheder i den private sektor med 50-249 beskæftigede kan udarbejde fælles whistleblowerordninger. Derimod har større virksomheder med 250 eller flere ansatte (herunder koncernforbundne selskaber) ikke mulighed for oprette fælles interne whistleblowerordninger, men skal oprette hver sin interne whistleblowerordning.
En sådan whistleblowerordning kan drives internt eller eksternt af en uafhængig tredjepart, eksempelvis af en ekstern indberetningsplatformsudbyder, en ekstern advokat eller en revisor. Ved oprettelsen af interne whistleblowerordninger skal der udpeges en eller flere upartiske personer til at modtage og håndtere indberetninger, eksempelvis en HR-medarbejder eller en compliance-medarbejder.
De interne whistleblowerordninger skal endvidere overholde en række krav og procedurer, herunder:
Også allerede eksisterende whistleblowerordninger i den offentlige og private sektor skal leve op til de nye whistleblowerregler, og der vil således være behov for at analysere, om eksisterende ordninger lever op til de nye krav. Derudover etablerer det offentlige en ekstern whistleblowerordning, som placeres i Datatilsyntet.
Lovforslaget finder anvendelse på indberetninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række områder, samt indberetninger om alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten eller øvrige alvorlige forhold.
Lovforslaget indeholder et forbud mod enhver form for repressalier over for whistleblowere, som foretager en indberetning via en intern eller ekstern whistleblowerordning, ligesom whistlebloweren opnår ansvarsfrihed ved tilsidesættelsen af en tavshedspligt i forbindelse med en indberetning. Det er dog et krav, at whistlebloweren er blevet bekendt med oplysningerne om overtrædelsen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og at whistlebloweren er i god tro om indberetningen. Ligeledes indføres en omvendt bevisbyrderegel, hvorefter den anden part skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, såfremt en whistleblower har lidt en ulempe efter at have foretaget en indberetning.
Lovforslaget svarer i høj grad til udkastet til lovforslag, som blev sendt i høring den 24. februar 2021. Ændringerne består navnlig i, at der er gennemført en række tekniske og sproglige konsekvensændringer af lovteksten.
For eksempel er aktionærer indsat under den beskyttede personkreds i § 3, stk. 1, nr. 7, hvorimod det alene fremgik af bemærkninger til udkastet til lovforslag, at aktionærer også var beskyttet under loven.
Derudover defineres ”feedback” en smule bredere, idet feedback i udkastet til lovforslag omfatter oplysninger om de påtænkte eller trufne tiltag som opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølgning, hvorimod feedback fremover udgør oplysninger om opfølgning og om begrundelsen for en sådan opfølgning.
Endvidere er bestemmelserne om det offentliges informationspligt vedrørende den eksterne whistleblowerordning slettet (den tidligere § 22), hvorefter det offentlige skulle offentliggøre en række oplysninger om den eksterne whistleblowerordning på sin hjemmeside.
Yderligere er der indsat bestemmelser om, at der skal oprettes en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning for henholdsvis politiets og forsvarets efterretningstjeneste.
Endelig er der indsat hjemmel til, at også juridiske personer kan straffes efter loven, ligesom der er indsat hjemmel til, at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft på Færøerne og i Grønland.
Lovforslaget er på nuværende tidspunkt sat på dagsorden til 1. behandling i Folketinget den 27. april 2021.
Gorrissen Federspiel følger forslaget og den igangværende lovbehandling. Vi kan allerede nu rådgive om de forventede konsekvenser for eksisterende whistleblowerordninger. Desuden kan vi assistere med at etablere nye whistleblowerordninger.
Læs lovforslaget her.