Søg
Kommissionen udsendte den 9. juli 2021 høringsudkast til revision af den vertikale gruppefritagelsesforordning og de tilhørende vertikale retningslinjer. Vi gennemgår de væsentligste ændringer.
Gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler fritager en række vertikale aftaler fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6 og artikel 101, stk. 1 i EU-traktaten (TEUF).
Ved vertikale aftaler forstås aftaler, der indgås mellem parter, som befinder sig i forskellige produktions- eller distributionsled – f.eks. distributionsaftaler. Fritagelsen gælder kun, såfremt parternes markedsandel ikke overstiger 30 pct. af det relevante marked og aftalen ikke indeholder såkaldte ”hardcore-begrænsninger”. Hvis en vertikal aftale ikke opfylder dobbeltkravet, vil den alligevel kunne være forenelig med konkurrencereglerne, men der skal da foretages en individuel vurdering.
Gruppefritagelsen suppleres af Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger, der har til formål at gøre det lettere for virksomheder selv at foretage en vurdering af, om deres vertikale aftaler er falder ind under gruppefritagelsen.
Den nye gruppefritagelse skal træde i kraft 1. juni 2022 og gælde i 12 år. I det følgende vil de væsentligste foreslåede ændringer af gruppefritagelsen og de vertikale retningslinjer blive gennemgået. De endelige regelsæt kan endnu blive ændret, da Kommissionen siden offentliggørelse af udkastet har gennemført en høringsproces, som nu er afsluttet.
Dual distribution er en betegnelse for tilfælde, hvor en leverandør både sælger sine varer eller tjenester gennem uafhængige distributører og direkte til slutkunder i konkurrence med sine distributører. Dual distribution anvendes ofte i forbindelse med onlinesalg, hvor en leverandør f.eks. både sælger sine varer via distributører og via sin egen onlinebutik.
Da leverandøren optræder som konkurrent over for sine distributører på detailniveau, kan sådanne ordninger give anledning til konkurrenceretlige spørgsmål.
Kommissionen foreslår i sit udkast nogle tilpasninger til gruppefritagelsens anvendelse ved dual distribution:
MFN-klausuler (Most Favoured Nation-klausuler) forpligter en virksomhed til at tilbyde sin aftalepart de samme eller bedre vilkår som via andre salgskanaler eller distributionsplatforme. I Danmark har denne type vilkår særligt påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med hotelbooking-platforme, der forbyder hoteller at tilbyde deres værelser billigere på andre booking-platforme eller på hotellernes egen hjemmeside. MFN-klausuler fritages som udgangspunkt efter den nugældende gruppefritagelse.
Kommissionen foreslår i sit udkast en skærpelse af reglerne herom. Konkret foreslås det, at ’brede’ MFN-klausuler, der generelt forhindrer udbydere i at tilbyde bedre vilkår på andre platforme, skal falde uden for gruppefritagelsen. Disse klausuler skal derfor bedømmes individuelt efter konkurrencereglerne. ’Smalle’ MFN-klausuler, der f.eks. forhindrer udbydere i at tilbyde bedre vilkår på egen hjemmeside, skal fortsat være omfattet af gruppefritagelsen.
Hvis en vertikal aftale indeholder en MFN-klausul, der falder uden for gruppefritagelsens anvendelsesområde, vil det efter Kommissionens forslag alene være MFN-klausulen, der rammes heraf. Den øvrige aftale vil således fortsat kunne fritages. En forudsætning herfor er, at MFN-klausulen kan adskilles fra den øvrige aftale.
Differentieret prissætning betegner f.eks. det tilfælde, hvor en leverandør opkræver sine distributører en lavere engrospris for varer, der sælges i fysiske butikker end for varer, der sælges via onlinesalg. Ifølge de nugældende vertikale retningslinjer kan differentieret prissætning ikke fritages, eftersom det hidtil har været Kommissionens opfattelse, at en sådan ordning udgør en alvorlig begrænsning i køberens onlinesalg. Herudover har en sådan ordning efter de nugældende regler kun i sjældne tilfælde kunne fritages efter en individuel vurdering.
Kommissionen har nu foreslået, at differentieret prissætning kan være omfattet af gruppefritagelsens legalitetsformodning, hvis det har til formål at tilskynde til eller belønne en passende investering i navnlig fysiske salg frem for onlinesalg. Prissætningen skal i så fald afspejle forskellen i detailforhandlerens omkostninger forbundet med de respektive salgsformer.
Eksklusive distributionssystemer har hidtil været kendetegnet ved, at leverandøren tildeler sig selv eller én distributør et bestemt område eller en bestemt kundegruppe. Herved hindres leverandørens øvrige distributører i at foretage såkaldt aktivt salg inden for det eksklusive område eller den eksklusive kundegruppe (dvs. salg gennem aktiv henvendelse til kunder).
I den reviderede gruppefritagelse foreslår Kommissionen, at det skal være muligt at drive et distributionssystem med delt eksklusivitet. Det betyder, at der i et eksklusivt distributionssystem fremover vil være mulighed for, at eksklusiviteten fordeles på et ”begrænset antal” distributører i et bestemt område eller til en bestemt kundegruppe.
I de reviderede vertikale retningslinjer uddyber Kommissionen, at antallet af sådanne eksklusive distributører bør fastsættes i forhold til det pågældende område eller kundegruppen. Det præciseres endvidere, at et sådant distributionssystem med delt eksklusivitet ikke må anvendes med henblik på at beskytte et stort antal distributører mod konkurrence uden for eksklusivområdet, der kan lede til opdeling af det indre marked.
Kommissionen anlægger desuden en mere fleksibel tilgang til anvendelsen af distributionssystemer, idet det foreslås, at en leverandør får mulighed for at anvende forskellige distributionssystemer i hhv. forskellige områder eller kundegrupper. Det bemærkes dog, at selektive og eksklusive distributionssystemer fortsat ikke kan kombineres inden for samme område eller kundegruppe.
Konkurrenceklausuler forpligter en køber til at købe mindst 80 pct. af sine samlede aftalevarer eller –tjenester samt varer eller tjenester, der er substituerbare hermed, hos leverandøren eller en virksomhed, som leverandøren udpeger.
Konkurrenceklausuler med en varighed på over 5 år falder fortsat uden for gruppefritagelsen. Som noget nyt følger det imidlertid af udkastet til de nye vertikale retningslinjer, at dette ikke gælder konkurrenceklausuler, der fornys stiltiende ud over en periode på 5 år, såfremt køberen har reel mulighed for at genforhandle eller udtræde fra aftalen inden for en rimelig varslingsfrist. Tidsubegrænsede konkurrenceklausuler og konkurrenceklausuler, der gælder efter aftalens ophør, falder fortsat uden for gruppefritagelsen.