”Man lærer rigtig meget af at håndtere samspillet mellem juraen og klientens kommercielle ønsker – både til forhandlingsmøder, og når man laver de endelige kontrakter”.
I 2018 startede jeg som stud.jur. hos Gorrissen Federspiel, og efter aflevering af mit speciale blev jeg advokatfuldmægtig i afdelingen Corporate/Mergers & Acquisitions, hvor jeg var de første to år. Her arbejdede jeg primært med virksomhedsoverdragelser, og man får virkelig afprøvet sine evner som projektleder. I M&A er der et særligt samspil mellem juraen og klientens kommercielle ønsker, og man lærer at håndtere disse i forhandlinger og de endelige kontrakter. Desuden havde jeg rig mulighed for klientkontakt, og jeg har deltaget i både forhandlingsmøder og de afgørende signing-/closing-møder – som i øvrigt ofte fejres med champagne.
Nu er jeg rokeret til afdelingen EU- og Konkurrenceret. Her skal jeg være indtil sommeren 2022, hvor jeg forventer at blive advokat.
Som advokatfuldmægtig hos Gorrissen Federspiel rokerer man typisk afdeling én gang i løbet af de tre års uddannelse. Efter jeg er startet i EU- & Konkurrenceret har jeg særligt haft fokus på de områder, der spiller sammen med M&A-vinklen. Det har givet mig mulighed for at bruge en stor del af den viden, jeg fik gennem mine første to år som fuldmægtig. Mine opgaver handler blandt andet om fusionskontrol og screening af alverdens lande. Ofte skal jeg således undersøge, om en given transaktion udløser anmeldelsespligt i et eller flere lande. Derudover er der også stor fokus på FDI-reglerne, som stadig er meget nye. Loven er ikke helt klar og giver anledning til mange spændende spørgsmål, som jeg kan få lov til at grave i.
Som advokatfuldmægtig har Casper håndteret sager om sømænd, forespørgsler om biobrændsel og sanktioner på verdenshavene for et af verdens største tankskibsrederier.
Det lå ikke i kortene at Chastine skulle være procesadvokat. Men en nysgerrighed for advokathåndværket fik hende alligevel til at søge ind i procesafdelingen, da hun startede som advokatfuldmægtig i Gorrissen Federspiel. Det har hun bestemt ikke fortrudt.
Som mentor i lodsordningen hjælper Bjørn vores studerende og advokatfuldmægtige med at balancere arbejds-e og privatliv - alt imens han rådgiver virksomheder om selskabsretlige forhold.