Søg Close search

HjemIværksættere kan vinde juridisk håndsrækning til 150.000 kr.

Iværksættere kan vinde juridisk håndsrækning til 150.000 kr.

Danske iværksættere har nu en unik mulighed for at få adgang til højt kvalificeret juridisk rådgivning til en samlet værdi af 400.000 kr.
6. januar 2020

Det sker, når advokatfirmaet Gorrissen Federspiel for anden gang skyder gang i konkurrencen og
innovationsprogrammet Sunburst, der netop har åbnet for en ny ansøgningsrunde.

Der bliver valgt tre vindere, og hovedpræmien for første- og andenpladsen er juridisk rådgivning til en værdi af
150.000 kr. hver. Tredjepladsen vinder rådgivning til en værdi af 100.000 kr.

”For især unge virksomheder kan det være svært at navigere i de stadig mere komplekse lovregler, og af ressourcemæssige årsager prioriterer yngre virksomheder ofte ikke af få styr på deres juridiske fundament. Det kan erfaringsmæssigt spænde ben for dem senere. Vi giver adgang til juridisk hjælp på et tidligt stadie, så de kan koncentrere sig om at udvikle deres produkt, få fodfæste og lyse op på markedet” siger Lasse Skaarup Christensen, partner i Gorrissen Federspiel.

Som noget nyt har Gorrissen Federspiel indgået et samarbejde med Google og det digitale
innovationsbureau Jayway. Google udlodder 20.000 dollars til køb af Google Cloud Platformservices
til førstepladsen, og 3.000 dollars til de to andre vindere. Jayway stiller en produktdesignworkshop
til rådighed for vinderne til en værdi af 35.000 kr. Derudover tilbyder Sunburst-programmet
også adgang til et fagligt og socialt iværksætternetværk.

Juridisk hjælp til kapitalrejsning

Vinderne af Sunburst bliver udpeget af Gorrissen Federspiel i samarbejde med et erhvervspanel
bestående af en række erfarne erhvervsprofiler.

Sidste år blev der udpeget fire vindere. Hovedvinderen Inniti vandt juridisk rådgivning for 150.000
kr. Den juridiske håndsrækning er blandt andet blevet brugt til en efterfølgende kapitalrejsning.

”Samarbejdet med Gorrissen Federspiel har været yderst professionelt, og de var en stor hjælp
under investeringen, da vi ikke før har rejst penge. Det gav en tryghed at have kompetente
mennesker i ryggen,” siger Malthe Muff, adm. direktør og medstifter af Inniti.

Alle virksomheder kan deltage i konkurrencen, så længe de har en solid forretningsplan og kan
præsentere et produkt eller en service. Vinderne vil blive offentliggjort ved prisoverrækkelsen
Sunburst Awards den 1. maj 2020 hos Gorrissen Federspiel i Axel Towers i København.

Erhvervspanelet, der medvirker til at udpege vinderne, består af:

  • Lars Andersen, General Partner, Seed Capital Denmark
  • Jacob Faber Andersen, Direktør for Startup & Growth, Nordea Danmark
  • Christian Stahl, Partner Business Manager, Google Denmark
  • Nikolaj Gjeding Larsen, General Manager Motors, eBay Classifieds Group Scandinavia
  • Klavs Hjort, Senior Vice President for Growth & Impact, Danske Bank
  • Line Køhler Ljungdahl, Vice President, Global General Counsel, B&O

Sidste års vindere:

  • Inniti ApS (vinder af rådgivning for 150.000 kr.) leverer hardware og software til automatisering i kemiindustrien, der har til formål at effektivisere forskernes arbejde
  • BarMa ApS (vinder af rådgivning for 75.000 kr.) tilbyder digital uddannelse til servicebranchen
  • WasteHero ApS (vinder af rådgivning for 75.000 kr.) er en teknologivirksomhed, der leverer intelligente affaldsløsninger
  • RaskRask.dk ApS (vinder af rådgivning for 75.000 kr.) er en on-demand-service, der sender massører til hjemmebehandling

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt