For tredje år i træk har Gorrissen Federspiel det bedste image i advokatbranchen. Det viser den årlige imageanalyse fra IFO Instituttet for Opinionsanalyse. Samtidig tager advokatfirmaet også et spring op på den samlede liste.
Ikke nok med at Gorrissen Federspiel for tredje år i træk kan kalde sig det firma med det bedste image i den danske advokatbranche, så har Gorrissen Federspiel også taget et markant spring op på den samlede imageliste.
Det viser den årlige analyse fra IFO Instituttet for Opinionsanalyse, der netop er blevet offentliggjort. Analysen er baseret på 2.415 erhvervslederes bedømmelse af 100 danske virksomheder.
I år lander Gorrissen Federspiel på en samlet 39. plads, hvilket er ti pladser højere end sidste år. Ud af de 100 virksomheder i undersøgelsen er seks advokatfirmaer.
”I et år som i år, hvor ingenting er, som vi kender det, er det med særlig stor glæde og ydmyghed, jeg har modtaget nyheden om, at vi har fastholdt vores position som det advokatfirma med det bedste image i vores branche. Det viser, at den strategiske retning, vi har lagt for firmaet, og alle medarbejdernes daglige hårde arbejde, bærer frugt,” siger Martin André Dittmer, Managing Partner i Gorrissen Federspiel.
Han hæfter sig særligt ved fremgangen på de to parametre ”troværdighed” og ”kommunikation”, hvor respondenterne er blevet bedt om at vurdere ”Virksomhedens medarbejdere og ledere gør det, de siger” og ”Ledelsen er dygtig til at formidle virksomhedens vision og værdier til omverdenen”. Her placerer Gorrissen Federspiel sig på en 43. plads, hvilket er henholdsvis 17 og 25 pladser højere end sidste år.
”Vi oplever en periode, hvor hele advokatbranchens troværdighed er under pres. Derfor er jeg ekstra stolt over, at vi har stor fremgang på netop dette parameter. Vi lever af vores gode ry, og ordenlighed er et pejlemærke for os, i alt hvad vi foretager. Det er altafgørende for os som advokater og som firma, at det vi siger og gør opfattes troværdigt, når vi af klienterne skal vælges som deres trusted advisor,” siger han.
”Advokatbranchen har historisk haft et ry for at være en lukket branche. Hos ledelsen i Gorrissen Federspiel har vi de senere år haft øget fokus på kommunikation mod omverdenen. Derfor glæder det mig også, at vi nu ser et spring på hele 25. pladser på dette parameter,” lyder det fra Martin André Dittmer.
Hele listen kan ses på Berlingskes hjemmeside her.