Søg Close search

HjemGorrissen Federspiel styrker IP & Digital Business

Gorrissen Federspiel styrker IP & Digital Business

Fra den 1. oktober 2021 bliver IP-specialisterne hos Ples&Lindholm en del af Gorrissen Federspiel. Det sker for at fastholde og udbygge en førende position inden for juridisk rådgivning på det digitale område.
24. september 2021

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel styrker sin specialegruppe for IP & Digital Business med tilknytningen af Ples&Lindholm, der har specialiseret sig i juridisk rådgivning inden for blandt andet medie- og entertainmentret.

Jakob Plesner Mathiasen vil med sit team af specialister rykke ind på kontoret i København, Axel Towers, den 1. oktober 2021.

”Vi ser i dag en digital udvikling i alle brancher, der afføder flere juridiske problemstillinger blandt andet omkring rettigheder. Med tiltaget styrkes vi af en gruppe specialister, der tilfører dybere og bredere specialistkompetencer, så vi kan fastholde og udbygge vores førende position på det digitale område” siger Lasse Skaarup Christensen, partner i Gorrissen Federspiel og leder af IP & Digital Business.

Jakob Plesner Mathiasen ser frem til at blive en del af firmaet:

”Jeg er stolt af, at jeg nu bliver en del af den topkompetente gruppe af mennesker, som udgør Gorrissen Federspiel. Og det er med både ydmyghed og stor appetit, at jeg ser frem til at bidrage til arbejdet med at udvikle IP-området i en verden, der kun bliver mere digital herfra”, udtaler han.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt