Gorrissen Federspiel har bistået Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S i forbindelse med salget af alle erhvervslokaler i Caroline Hus til Wihlborgs A/S.
Transaktionen omfatter i alt ca. 10.000 kvadratmeter erhvervsareal, som i øjeblikket er udlejet til en række kendte virksomheder, der har valgt at etablere deres aktiviteter i de unikke omgivelser på det tidligere historiske bryggeriområde.
Salget markerer endnu en milepæl i udviklingen af Carlsberg Byen, som er blevet forvandlet til et af Københavns mest fremtrædende og moderne kvarterer.
Teamet fra Gorrissen Federspiel bestod af partner Alexander Troeltzsch Larsen, Real Estate Counsel Simon Bronka og advokat Rasmus Godthaab Jespersen.
Vi vil gerne lykønske Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og Wihlborgs A/S med transaktionen.