Gorrissen Federspiel har haft fornøjelsen af at rådgive Niteos GmbH i forbindelse med købet af et nyt 24,9 MW Battery Energy Storage System (BESS) i Nordjylland.
Investeringen, som er foretaget i partnerskab med Twig Energy, er et vigtigt bidrag til fleksibiliteten i det danske elsystem. Ved at lagre strøm, når produktionen fra vind og sol er høj, og frigive den, når efterspørgslen er størst, understøtter anlægget integrationen af variabel vedvarende energi.
Hos Gorrissen Federspiel oplever vi i øjeblikket en betydelig stigning i interessen for BESS-projekter – både som stand-alone anlæg og som co-located løsninger ved eksisterende energianlæg.
Det har været en fornøjelse at bistå Niteos i denne transaktion.
Teamet fra Gorrissen Federspiel bestod af Christian Halskov Sauer, Søren Nielsen og Magnus Søndergaard-Pedersen.