Søg Close search

HjemGorrissen Federspiel med markant vækst i 2021

Gorrissen Federspiel med markant vækst i 2021

28. marts 2022

Igen i år sætter Gorrissen Federspiel rekord med en omsætning på 959,5 mio. kr. svarende til en tocifret vækst på 19,4 pct. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab.

De økonomiske forventninger blev mere end indfriet i 2021 med en omsætning 959,5 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 19,4 pct. Omsætningen er den højeste i firmaets historie.

Resultatet ligger over forventningerne for året, og skyldes en accelereret organisk vækst samt en meget positiv udvikling på tværs af alle specialeområder, men særligt har M&A-markedet haft et højt aktivitetsniveau gennem hele året.

”Da vi stod ved indgangen til 2021, forventede vi travlhed og et forholdsvist højt aktivitetsniveau, men ikke i nærheden af det, vi kom til at opleve,” siger Martin André Dittmer, Managing Partner i Gorrissen Federspiel.

”Det øgede aktivitetsniveau medførte, at vi på både partner- og medarbejdersiden oprustede inden for en række specialer, hvilket betød at vi havde ressourcerne og kapaciteten til at fortsætte den flotte vækst gennem hele året. Vi kigger tilbage på, et af de travleste år i firmaets historie, og vi står stærkere end nogensinde” siger Martin André Dittmer.

I løbet af 2021 er der blevet ansat 140 nye medarbejdere herunder 67 jurister. Ved udgangen af 2021 var der i alt 535 medarbejdere i Gorrissen Federspiel.

Forventninger til 2022

På trods af de usikre økonomiske udsigter verden står over for i øjeblikket, er der fortsat forventning om, at den positive udvikling på tværs af specialegrupper fortsætter i 2022, men dog i et mere ”normaliseret” niveau.

”Vi står godt rustet til at imødekomme vores klienters behov med den medarbejderstyrke, vi har i dag. Samtidig vil vi fortsat høste frugterne af de strategiske tiltag, som vi har foretaget de seneste år,” siger Martin André Dittmer, og nævner blandt andet energi, skat, life science samt fast ejendom samt flere nye partnere.

Gorrissen Federspiel forventer en vækst i omsætningen for 2022 på cirka fem pct., og dermed et mål om at runde en milliard kroner.

Årsrapport 2021

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt