HjemGorrissen Federspiel indgår nyt partnerskab med Legora

Gorrissen Federspiel indgår nyt partnerskab med Legora

10. marts 2025

PRESSEMEDDELELSE

Gorrissen Federspiel styrker sin position som Danmarks førende advokatfirma med indgåelse af et nyt partnerskab med Legora (tidligere Leya) – en AI-drevet juridisk platform. Samarbejdet understreger Gorrissen Federspiels fokus på innovation, effektivitet og på at levere uovertruffen kvalitet i et stadig mere komplekst juridisk landskab.

Gorrissen Federspiel implementerer Legora’s AI-baserede værktøj, som styrker advokaternes evne til hurtigt at analysere store mængder juridisk information, hvilket sikrer hurtigere indsigt og strategiske fordele. Legora frigør advokaterne fra tidskrævende opgaver, så de kan fokusere på det, der virkelig betyder noget – strategisk tænkning, klientrådgivning og juridisk arbejde af høj værdi

”At kæmpe for vores klienters rettigheder er en vigtig drivkraft for mig,” siger Managing Partner Martin André Dittmer og fortsætter:

“Vi ser ikke Legora som en erstatning for dygtige advokater, men som et værktøj, der gør os i stand til at præstere endnu bedre samtidig med, at det opfylder vores omfattende krav til datasikkerhed og compliance.  Når vores klienter står over for en kompleks juridisk problemstilling eller et udfordrende forretningsdilemma og ønsker den bedst mulige rådgivning, kommer de til os. Og nu er vi bedre rustet end nogensinde før.”

Mens AI transformerer de juridiske processer, forbliver både Gorrissen Federspiel og Legora dedikerede til den menneskelige ekspertise, der definerer juridisk kvalitet.

”Vores mission er at styrke enestående advokater,” siger Max Junestrand, direktør for Legora. ”Samarbejdet med Gorrissen Federspiel er et vigtigt skridt i retning af at omdefinere, hvordan juridiske teams i særklasse udnytter AI. Gorrissen Federspiels fokus på høj juridisk kvalitet stemmer perfekt overens med Legoras mission, og vi er glade for at støtte deres rejse mod endnu højere kvalitet og innovation i den juridiske rådgivning.”

Gorrissen Federspiels advokater bliver med udrulningen af værktøjet rustet endnu bedre til at håndtere de mest udfordrende og komplekse juridiske sager med endnu større effektivitet. For klienterne betyder det hurtigere resultater og en endnu bedre klientoplevelse.

”Når man kombinerer de bedste juridiske hjerner med banebrydende teknologi, opnår man bemærkelsesværdige resultater,” siger Tue Goldschmieding, som er partner i Gorrissen Federspiel og har stor erfaring med IT-området.

Se video om samarbejdet mellem Gorrissen Federspiel og Legora her:

Om Gorrissen Federspiel

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 600 medarbejdere, heraf mere end 350 jurister, som dagligt går på arbejde med en fælles vision om, at vi i Gorrissen Federspiel vil være ’In a league of our own’ som Danmarks bedste advokatfirma. Vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder til klienter på tværs af brancher.

Om Legora

Legora (tidligere Leya) har udviklet et AI-værktøj specifikt til advokater. Med kontorer i Stockholm og London er Legora på en mission om at styrke enestående advokater ved at frigøre dem fra tidskrævende opgaver, så de kan bruge mere tid på at rådgive deres klienter. AI-værktøjet bruges i mere end 15 lande af over 200 kunder. Legora samarbejder med klienter for at hjælpe dem med at arbejde mere effektivt, præcist og strategisk. Læs mere på Legora | Collaborative AI for lawyers

Pressekontakt

Managing Partner Martin André Dittmer – mad@gorrissenfederspiel.com / 24 28 68 27
Kommunikationschef Line Byrfelt Grønlykke – lb@gorrissenfederspiel.com / 41 11 21 91

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt