Søg Close search

HjemGorrissen Federspiel er det foretrukne advokatfirma for femte år i træk

Gorrissen Federspiel er det foretrukne advokatfirma for femte år i træk

4. april 2024

Kantar Sifo Prosperas markedsanalyse, Prospera Tier 1 Law Firm Review 2024 Denmark, er netop udkommet. Det markerer en milepæl, hvor Gorrissen Federspiel for femte år i træk indtager førstepladsen.

I undersøgelsen har 202 virksomheder, der har brugt over 1,5 mio. kroner på advokatydelser i det forgangne år, vurderet de 10 største advokatfirmaer i Danmark ud fra en række kriterier.

De bedste juridiske kompetencer

I gennemgangen af de juridiske specialer ligger Gorrissen Federspiel nummer 1 eller 2 i 17 ud af 20 kategorier. Det giver Gorrissen Federspiel en samlet førsteplads – med et øget forspring til nummer to på listen.

Gorrissen Federspiel ligger bl.a. i front i kategorierne M&A, Bank & Finans, Proces, Capital Markets, IT, Rekonstruktion & Insolvens og Shipping/Offshore/Transportation.

Gorrissen Federspiel styrker i disse år sit branchefokus, hvor man i højere grad organiserer teams og sammensætter ydelser ud fra klienternes behov. Det er blandt andet slået igennem i gruppen Energi og Infrastruktur, der i årets Prospera-undersøgelse er rykket tre pladser frem fra en femte til en andenplads.

Og respondenternes villighed til at anbefale Gorrissen Federspiel ligger højt. Således ligger Gorrissen Federspiel nummer et i de kategorier, som klienterne vægter højest: Lawyer’s skills, Legal advisory og Special competence.

Fokus på potentialer

Managing Partner i Gorrissen Federspiel, Martin André Dittmer, glæder sig over, at firmaet har passeret en vigtig milepæl.

”Det er en fantastisk bedrift af Gorrissen Federspiel-holdet som helhed at have fastholdt positionen som det foretrukne advokatfirma fem år i træk. Men vi er igen blevet bekræftet i, at konkurrencen er hårdere end nogensinde. Derfor fortsætter vi vores strategiske arbejde med at styrke de områder, hvor vi har et uforløst potentiale – og det sker fra et fantastisk godt udgangspunkt,” siger Managing Partner Martin André Dittmer.