Søg Close search

HjemForenklet stemmeafgivning, måltal og ny vejledning om vederlagspolitik

Forenklet stemmeafgivning, måltal og ny vejledning om vederlagspolitik

Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til ændring af selskabsloven i høring, der bl.a. indebærer en forenklet praksis for udenlandske aktionærers afgivelse af stemme gennem nominees og skærpede krav til måltal for det underrepræsenterede køn. Derudover er den længe ventede opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning om vederlagspolitik og vederlagsrapport blevet offentliggjort. De væsentligste ændringer er beskrevet i dette nyhedsbrev.

Aktionærrettighedsdirektivet (SRDII) (Direktiv (EU) 2017/828 om ændring af aktionærrettighedsdirektivet) blev oprindeligt inkorporeret i dansk ret i april 2019, men nogle dele af direktivet – artikel 3a, 3b og 3c – skal først være implementeret 24 måneder efter – i foråret 2022. Disse bestemmelser omhandler bl.a. nominees og måltal for det underrepræsenterede køn.

I den forbindelse har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til ændring af selskabsloven m.fl. i høring med høringsfrist den 17. december 2021. Se høringsbrev her og udkast til lovforslag her.

Erhvervsstyrelsen har derudover offentliggjort den opdaterede vejledning om vederlagspolitik og vederlagsrapport (version 3.0), som indeholder en række præciseringer og ændringer. Den nye vejledning kan findes her.

Afgivelse af stemme gennem nominee

Udenlandske aktionærer ejer ofte aktier i danske børsnoterede selskaber gennem en (kæde af) nominee(s), hvilket i praksis medfører, at nomineen – og ikke aktionæren selv – fremgår af selskabets ejerbog. Selskabets ejerbog indeholder dermed som udgangspunkt ikke oplysninger om den bagvedliggende aktionær – kun den kontoførende nominee, der hverken anerkendes eller er registreret som ”aktionær”. Dette har i praksis betydet, at en aktionær – for at kunne afgive stemme på de underliggende aktier – har skullet sikre en ubrudt kæde af fuldmagter fra aktionæren gennem kæden af nominees til den registrerede nominee. Dette har i årevis haft den konsekvens, at en stor andel af de udenlandske aktionærers fuldmagter (ofte ca. 1/3) hvert år afvises som ugyldige pga. en eller flere manglende fuldmagter i kæden.

I forbindelse med vedtagelsen af SRD II har der været fokus på aktionærernes aktive ejerskab, og at den enkelte aktionær skal kunne udøve sine rettigheder på en effektiv og tilgængelig måde. Som en del af dette fokus har EU bemærket vigtigheden af at få afklaret nominees’ rolle som ”mellemmand” mellem selskabet og aktionæren – dog netop uden der er tale om et egentlig fuldmægtigforhold.

For at styrke aktionærers adgang til at afgive stemme på aktier, der holdes gennem en nominee, har Erhvervsstyrelsen foreslået visse ændringer af selskabslovens §§ 80, stk. 1 og 104, stk. 3:

  • SL § 80, stk. 1: Det bliver specificeret, at en nominee ikke anses som fuldmægtig for aktionæren, jf. § 80, stk. 1, hvorved reglerne om fuldmægtige ikke gælder for aktionærens nominee (herunder f.eks. krav om fremvisning af fuldmagt ved afgivelse af stemme).
  • SL § 104, stk. 3: Nominee tillægges ret til at udøve stemmerettighederne på vegne af en aktionær (klienten), når aktierne er registreret i nomineens navn. Nomineen selv er ansvarlig for, at denne handler efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra aktionæren selv. Selskabet (og dirigenten) kan derved acceptere nomineens stemme uden at efterse nominees’ efterlevelse. Nominee skal dog på begæring fra selskabet dokumentere sin bemyndigelse.

Måltal for det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer

Erhvervsstyrelsen har lagt op til at ændre selskabslovens § 139 c, således at bestyrelsen fremover skal sætte måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets øvrige ledelsesniveauer – og ikke blot i det øverste ledelsesorgan, jf. § 139 c, stk. 1. Ved ”øvrige ledelsesniveauer” forstås nu ”to ledelsesniveauer under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan”.

Fremover skal der opstilles nye (højere) måltal, når det hidtidige mål er nået eller når fristen for at nå målet er udløbet.

Samtidig udvides undtagelse fra pligten til at opstille måltal og udarbejde en politik for andelen af det underrepræsenterede køn, således at pligten ikke gælder, hvis der allerede er en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Denne undtagelse gælder også fsva. måltal for det øverste ledelsesorgan.

Hidtil har § 139 c, stk. 4 og 5, indeholdt en mulighed for at vedtage samlede måltal og en samlet politik for hele koncernen fremfor i de enkelte selskaber. Denne mulighed er blevet fjernet i lovforslaget, således at hvert enkelt selskab fremover skal opstille måltal og udarbejde en politik.

Opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning om vederlagspolitik og vederlagsrapport

Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om selskabslovens krav til børsnoterede selskabers vederlagspolitik og vederlagsrapport 3.0. Vejledningen henvender sig til børsnoterede selskaber, som er forpligtet til at offentliggøre vederlagspolitik og vederlagsrapport, jf. selskabslovens §§ 139-139 b. Nedenfor følger de væsentligste ændringer.

Vederlagspolitik

Ændringerne til vejledningens afsnit 2-5 om vederlagspolitik er hovedsageligt præciseringer, herunder af at:

  • Optjeningsperioden for aktiebaseret aflønning løber fra tidspunktet for tildeling indtil det tidspunkt, hvor endelig optjening ikke længere kan ske (afsnit 2.1.2).
  • Selskaber kan vælge også at inddrage lønniveauet for ledelsesmedlemmer i den enkelte branche ved fastlæggelse af ledelsens vederlag, da det for mange selskaber i højere grad kan være relevant at inddrage dette frem for lønniveauet for selskabets medarbejdere (afsnit 2.2).
  • Bilag til vederlagspolitikken skal ses som en integreret del af politikken (afsnit 3).
  • De væsentlige ændringer, der skal beskrives og forklares i vederlagspolitikken, jf. selskabslovens § 139 a, stk. 4, blot er de væsentlige ændringer, der er tilført siden vederlagspolitikken blev forelagt generalforsamlingen sidste gang til godkendelse (afsnit 3).
  • Såfremt vederlagspolitikken ændres uden at ændringen er væsentlig (og derfor ikke skal forelægges generalforsamlingen), skal den ændrede politik offentliggøres på selskabets hjemmeside (afsnit 5).

Vederlagsrapport

Erhvervsstyrelsen har endvidere foretaget en række ændringer af vejledningens afsnit 7 om vederlagsrapportens indhold.

  • Det er tilstrækkeligt at oplyse om, hvorvidt de enkelte KPI’er (som ledelsens variable vederlag er afhængig af) er opfyldt, ved blot at oplyse om resultatet er ’under’, ’lig med’ eller ’over’ det enkelte mål. Det er derfor ikke nødvendigt at offentliggøre det faktiske resultat af KPI’erne (afsnit 7.1).
  • I afsnit 7.2 fremgik det tidligere, at nyligt børsnoterede selskaber kunne undlade at give sammenligningsoplysninger for den periode, hvor de endnu ikke var børsnoterede, men denne undtagelse er nu blevet fjernet (afsnit 7.2).
  • Sammenligningsoplysninger som udgangspunkt blot skal gives for det børsnoterede selskab, men at disse kan suppleres med oplysninger for den samlede koncern, hvis det er relevant (afsnit 7.2).

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt