EU-Kommissionen har præsenteret sit nye Omnibus-forslag. Forslaget lægger op til væsentlige ændringer til Direktivet om Bæredygtighedsrapportering (”CSRD”), Direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (”CSDDD”), EU Taksonomiforordningen og CO2-grænsetilpasningsmekanismen (”CBAM”) og har til formål at forenkle bæredygtighedskrav på tværs af EU og styrke EU’s konkurrenceevne ved at reducere de administrative byrder for europæiske virksomheder.