Søg
Tom Kabinet Internet BV (”Tom Kabinet”) er en hollandsk virksomhed, der driver handel med e-bøger. Tom Kabinet oprettede i 2015 en læseklub med henblik på at sælge e-bøger. Virksomheden tilbød læseklubbens medlemmer adgang til at downloade ”brugte” e-bøger mod betaling. Tom Kabinet havde erhvervet de ”brugte” e-bøger enten i fri handel eller fået dem gratis af medlemmerne.
To rettighedshaverorganisationer, NUV og GAU, hvis formål er at repræsentere udgivere af litterære værker, anlagde sag mod Tom Kabinet med påstand om, at Tom Kabinets videresalg af ”brugte” e-bøger udgjorde en ”overføring til almenheden” efter Infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, som kræver rettighedshavers tilladelse. Derfor krænkede Tom Kabinets videresalg af e-bøger ifølge rettighedshaverorganisationerne udgivernes ophavsrettigheder.
Tom Kabinet nedlagde påstand om, at videresalget af e-bøger var omfattet af spredningsretten i Infosoc-direktivets artikel 4. Efter artikel 4 er spredningsretten undergivet en konsumptionsregel, hvorefter erhververe af lovlige eksemplarer af værket frit kan videresælge værket uden tilladelse fra rettighedshaver.
Retten i første instans i Haag forelagde sagen præjudicielt for EU-domstolen.
EU-Domstolen skulle herefter tage stilling til, om videresalg af e-bøger er omfattet af spredningsretten i Infosoc-direktivets artikel 4 med den konsekvens, at videresalg kan ske uden tilladelse fra rettighedshaverne, eller om det skal anses for ”overførsel til almenheden” efter artikel 3, og dermed vil kræve rettighedshavernes tilladelse.
Der har hidtil været tvivl om retsstillingen på området. I 2012 afsagde EU-Domstolen dom i sagen C-128/11 (” UsedSoft sagen”). Her fandt EU-Domstolen, at det følger af Software-direktivet (2009/24/EF), at når software med ophavsmandens samtykke sælges via internettet, konsumeres (udtømmes) spredningsretten, således af erhververen (og senere erhververe) frit kan videresprede det pågældende eksemplar af softwaret, herunder online. Dommen skabte usikkerhed om, hvorvidt dette konsumptionsprincip efter Infosoc-direktivet (2001/29/EF) kunne udstrækkes til videresalg af andre digitale værker end software, herunder e-bøger, som er omfattet af Infosoc-direktivet.
Der gælder ikke et digitalt konsumtionsprincip
EU-domstolen tog først stilling til, om levering af en e-bog ved download kan udgøre ”spredning til almenheden”, jf. Infosoc-direktivets artikel 4, således at konsumptionsprincippet finder anvendelse. Domstolen bemærkede, at svaret på spørgsmålet ikke kan udledes af direktivets ordlyd, men må fastlægges ud fra en fortolkning af formålet med Infosoc-direktivet og de internationale konventioner, som direktivet på visse punkter har til formål at implementere.
Domstolen kom herefter frem til, at begrebet ”spredning til almenheden” i Infosoc-direktivets regi alene var tiltænkt at omfatte værker, der indgår i et fysisk medium. Ifølge EU-Domstolen kunne begrebet derfor ikke omfatte udbredelse af immaterielle værker såsom e-bøger.
EU-domstolen fastslog herefter, at videresalg af e-bøger udgør offentlig fremførelse i form ”overføring til almenheden”, jf. Infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1. Retten til at videresælge e-bøger konsumeres derfor ikke, når et eksemplar af værket gøres tilgængeligt på en onlinetjeneste, og Infosoc-direktivets konsumptionsregel, der følger af spredningsretten i artikel 4, finder ikke anvendelse.
På den baggrund konkluderede EU-Domstolen samlet, at videresalg af e-bøger ikke kan ske uden rettighedshavers samtykke.
EU-Domstolen uddybede den manglende anerkendelse af et digitalt konsumptionsprincip med, at det kunne have en negativ indvirkning på rettighedshaverne. I modsætning til fysiske bøger degenererer digitale kopier af bøgerne ikke, og derfor ville der med indførelse af et digitalt konsumptionsprincip ifølge Domstolen være en betydelig risiko for, at der ville opstå et lukrativt marked for brugte e-bøger. Rettighedshaverne ville herved miste indtægter ved manglende salg, som dette marked for ”brugte” e-bøger ville overtage.
Forholdet til UsedSoft-dommen
EU-Domstolen inddrog også resultatet i UsedSoft-dommen, hvorefter software frit kan overdrages, i sin argumentation.
EU-Domstolen bemærkede i den forbindelse, at i modsætning til bøger og e-bøger er salg af software lagret på et fysisk medium og salg ved download ud fra et økonomisk synspunkt helt ens. Derfor gælder der under Software-direktivet et konsumptionsprincip ved begge overførselsformer. Med Tom Kabinet-dommen har EU-domstolen afvist, at et tilsvarende princip gør sig gældende for videresalg af e-bøger under Infosoc-direktivet. Der er dermed en forskellig retsstilling afhængig af, om der foretages et køb af et eksemplar af software eller en e-bog.
Tom Kabinet-dommen klargør retsstillingen inden for e-bogsmarkedet betydeligt. EU-Domstolen fastslår, at en erhverver af en brugsret til en e-bog ikke kan videreoverdrage denne uden rettighedshavers samtykke. Derfor kan et marked for ”brugte” e-bøger som udgangspunkt kun opstå, hvis det sker efter aftale med rettighedshaverne til e-bogen.
Spørgsmålet er, hvilken betydning afgørelsen har for andre digitale værker, som også er omfattet af Infosoc-direktivet. Der er intet i EU-domstolens afgørelse, der indikerer, at fortolkningen af henholdvis art. 3-4 i Infosoc-direktivet kun gælder e-bøger.
Det forekommer derfor nærliggende, at dommens resultat også kan have konsekvenser for andre digitale værker, herunder musik og film, således at videreoverdragelse af disse også kræver rettighedshavernes samtykke.
Dommen kan læses her.