ESMA har offentliggjort en kort anbefaling til børsnoterede virksomheder vedrørende håndtering af COVID-19 i forbindelse med oplysningsforpligtelserne og finansielle forventninger.
European Securities and Markets Authority (ESMA) har netop offentliggjort en anbefaling vedrørende håndtering af COVID-19 virus efter markedsmisbrugsforordningens regler[1] (MAR). Anbefalingen kan læses her.
ESMA anbefaler, at udstedere sikrer:
Kapitalforvaltere bør tillige sikre risikostyring og reagere i overensstemmelse hermed.
Virksomheder vil i større eller mindre grad allerede være – eller på anden vis blive – påvirket af COVID-19 virus og den makroøkonomiske ustabilitet. Det er derfor særlig vigtigt, at børsnoterede virksomheder løbende forholder sig til påvirkningen af deres tidligere udmeldte finansielle forecasts, herunder vurderer om der er behov for justeringer.
En række af de større, børsnoterede virksomheder har medtaget en kort beskrivelse af COVID-19 i deres selskabsmedelelse ved udsendelse af årsrapporten 2019 og finansielle forecasts. Størstedelen af disse er en generel bemærkning omkring usikkerheden forbundet med COVID-19 virusens påvirkning fremadrettet. Under hensyntagen til tidligere kommunikerede oplysninger vil virksomhederne være forpligtede til at forholde sig til påvirkningen af COVID-19 og offentliggøre relevante justeringer.
Gorrissen Federspiel følger udviklingen og opdaterer løbende om nye tiltag på området.
[1] Europaparlamentets og Rådets forordning nr. 2014/596 om markedsmisbrug