Managing Counsel
Lars Segato har mange års erfaring med forskellige immaterialretlige discipliner. Han har særligt rådgivet og bistået danske og internationale klienter med etablering og opretholdelse af varemærke- og designrettigheder i Danmark, EU og lande uden for EU. På varemærkerettens område består arbejdet i forudgående undersøgelser af, om et konkret varemærke er tilgængeligt for den ønskede brug, og i at udarbejde og sikre indlevering af varemærkeansøgninger samt at håndtere den efterfølgende myndighedsbehandling af ansøgningen.
Lars har også bistået klienter i mange forbuds- og bevissikringssager ved de danske domstole i forbindelse med håndhævelse af varemærke-, design- og ophavsrettigheder.
Gennem deltagelse i internationale konferencer på varemærke- og designområdet og som tidligere medlem af ECTA's (European Communities Trade Mark Association) Harmoniserings Komite har Lars oparbejdet et stort internationalt netværk til førende eksperter uden for Danmark. Det gør det muligt altid at tilknytte den kompetence, som vores klienter i det konkrete tilfælde har behov for - også når det gælder etablering eller håndhævelse af en rettighed uden for Danmark.
Lars har mange års undervisningserfaring fra Aarhus Universitet, hvor han har undervist i forskellige formueretlige fag. Han holder også løbende foredrag og indlæg om udviklingen inden for varemærkerettens eller designrettens område, ligesom han inden for disse områder bidrager med artikler til internationale nyhedsbreve.
Markante sager
Lars har erfaring med at rådgive store (herunder børsnoterede) virksomheder i forbindelse med fastlæggelse og implementering af international varemærkestrategi og designstrategi samt med at bistå mellemstore og mindre virksomheder, herunder opstartsvirksomheder, med at sikre beskyttelse af deres rettigheder.
Gorrissen Federspiel 2013 -
Johan Schlüter advokatfirma 2002 - 2013
Plougman & Vingtoft A/S 2000 - 2002
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1996 - 2000
Møderet for Landsret 2001
Advokat 1999
Cand.jur., Aarhus Universitet 1996
Engelsk
International Trademark Association (INTA)
European Communities Trade Mark Association (ECTA)