Søg
I en tid, hvor antallet af smittede stiger dag for dag, lande lukker ned, og statsministeren opfordrer danskerne til at stå sammen, kan det være nærliggende at række hånden ud til konkurrenter for at sikre, at man kommer helskindet igennem følgerne af COVID-19. Selv med de bedste intentioner skal virksomheder dog være opmærksomme på, at konkurrencereglerne også finder anvendelse under pandemier.
Konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF, artikel 101, stk. 1, forbyder virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Dette forbud gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, f.eks. hvis virksomheder ønsker at indgå samarbejder om indkøb eller ønsker at udveksle strategier for håndteringen af COVID-19.
Forbuddet indebærer også, at virksomheder ikke må udveksle informationer, når informationsudvekslingen kan have til formål eller følge af begrænse konkurrencen.
I visse tilfælde kan informationsudveksling mellem virksomheder, herunder drøftelser om virksomhedernes best practice for håndtering af f.eks. fald i medarbejderkapacitet og begrænsning af COVID-19 i og mellem virksomheder, være berettiget for at sikre en velfungerende forsyningskæde i takt med ændringer i myndighedernes anbefalinger og foranstaltninger.
Informationsudvekslingen må imidlertid ikke medføre en risiko for koordinering af eksempelvis virksomhedernes priser og produktion.
Drøftelser med konkurrerende virksomheder bør kun indledes efter en forudgående konkurrenceretlig vurdering.
Flere nationale konkurrencemyndigheder i og uden for EU har meddelt, at de i forbindelse med COVID-19 holder øje med virksomhedernes prisadfærd. Det er blandt andet tilfældet i Storbritannien, hvor konkurrencemyndighederne har udtalt, at de overvåger ændringer i virksomhedernes prisadfærd. I Italien undersøger de italienske konkurrencemyndigheder i øjeblikket prisstigninger på håndsprit og ansigtsmasker, og i Kina har myndighederne allerede uddelt bøder for betydelige prisstigninger på masker.
Også i Danmark og resten af EU gælder et forbud mod, at virksomheder, som har en dominerende stilling, misbruger denne position.
En dominerende stilling foreligger normalt, hvis en virksomhed har en markedsandel på mindst 50%, men den kan også foreligge ved lavere markedsandele. I den nuværende situation kan markedsandele pludselig ændre sig, f.eks. hvis nogle virksomheder på et marked ikke længere er i stand til at levere de pågældende ydelser. Det kan påvirke bedømmelsen af, om en virksomhed har en dominerende stilling.
Et misbrug kan bestå i, at den dominerende virksomhed påtvinger andre urimelige købs- eller salgspriser. Der kan være tale om urimeligt høje priser, hvis prisen ikke står i et rimeligt forhold til den pågældende vares/tjenesteydelses økonomiske værdi. Bedømmelsen af, om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering, herunder typisk en undersøgelse af den pågældende profitmargin samt en række sammenligninger med eksempelvis historiske priser, priser i andre lande m.v.
Hvis en virksomhed selv oplever prisstigninger, kan disse afspejles i virksomhedens videresalgspris. Væsentlige prisforhøjelser, der skyldes forsyningsvanskeligheder eller øget efterspørgsel, kan imidlertid være i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.
Overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling kan medføre høje bøder og erstatningsansvar.
Virksomheder bør derfor nøje overveje deres prisstrategi i forbindelse med COVID-19 i Danmark og i udlandet.