Søg
COVID-19 krisen vil for en række danske selskaber betyde, at de i den kommende tid vil være i en situation, hvor de risikerer at bryde finansielle covenants og mangle likviditet. Herudover vil flere danske selskaber formentlig kunne ende i en situation, hvor de vil være nødsaget til at standse sine betalinger foreløbigt, indtil de gennem anvendelse af statens hjælpepakker, henholdsvis gennem anden form for tilpasning og restrukturering, kan genoptage den sædvanlige drift.
Dette nyhedsbrev behandler de væsentligste overvejelser for bestyrelsen i danske selskaber i økonomisk krise, og giver et bud på de overvejelser, som selskabets bestyrelse skal inddrage i lyset af de akutte økonomiske problemer, som COVID-19 krisen har medført. I selskaber, der ikke har en bestyrelse, påhviler ansvaret direktionen. Overvejelserne og ansvaret er i vidt omfang fælles for selskabets samlede ledelse.
Selskabsloven indeholder i § 115 en forpligtelse for bestyrelsen til, ikke blot at varetage den overordnede og strategiske ledelse, men også til at sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Dette indebærer blandt andet en forpligtelse for bestyrelsen til at påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold, samt at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation. Bestyrelsen har en forpligtelse til aktivt at reagere på en krisesituation, som selskabet måtte komme i som en konsekvens af COVID-19, for at beskytte selskabet, herunder dets kreditorer, og undgå risiko for ansvar. I den aktuelle situation, hvor de økonomiske vanskeligheder for flere selskaber, kan henføres direkte COVID-19, er vurderingen særlig vanskelig, da problemerne ikke kan tilskrives forhold inden for selskabets kontrolsfære, men derimod forhold, som må forventes at ophøre på sigt, men hvor en af problemstillingerne er, at ophørstidspunktet ikke kan tidsfæstes med større sikkerhed. Selve det forhold at problemerne må forventes at ophøre på sigt, kan inddrages i vurderingen, således at bestyrelsen i sin vurdering og prognose for den fremtidige drift, forsøger at inddrage og tilpasse selskabet. Ikke blot til den aktuelle økonomiske virkelighed, men også i forhold til den forventede fremtidige situation. Overvejelser om en stille betalingsstandsning i takt med, at virksomhedens aktiviteter nødtvunget neddrosles, kan indgå i vurderingen. I forhold til en eventuelt stille betalingsstandsning bør bestyrelsen almindeligvis søge rådgivning, da der er mange faldgrupper forbundet hermed, og idet en stille betalingsstandsning udført på det forkerte grundlag, eller i strid med de gældende regler, kan medføre et erstatningsansvar.
Forpligtelsen til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab medfører, at bestyrelsen løbende skal gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder likviditetssige situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.
Dette indebærer, at selskabet skal have tilstrækkelig likviditet og egenkapital til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finansiel krise og forsøge at overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk set ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabets forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse selskabets virksomhed, hvis en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig (håbløshedstidspunktet).
Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede. Afvejningen skal derfor ske blandt andet i forhold til selskabets opdaterede budgetter og prognoser baseret på den aktuelle situation, men særligt det forhold, at situationen må forventes at ophøre på sigt, kan tillige indgå, jf. om disse overvejelser ovenfor.
I vurderingen af et forsvarligt kapitalberedskab bør bestyrelsen tillige inddrage mulighederne for at opnå økonomisk støtte via statens forskellige hjælpeprogrammer, og den forventede positive effekt heraf, kan indgå i selskabets budgettering og fastsættelse af kapitalberedskab.
Når et selskab står i en situation, hvor selskabet ikke har tilstrækkelig likviditet, er bestyrelsens hovedopgave at beskytte og/eller øge kreditorernes forventede betalinger fra selskabet – enten gennem en solvent restrukturering eller gennem en insolvent rekonstruktion og i yderste konsekvens en konkurs. I dette tilfælde er det ikke længere kapitalejerne, der er bestyrelsens første prioritet men derimod kreditorerne.
Den almindelige insolvensvurdering er en test af betalingsevne Det afgørende er ikke, om selskabet er insolvent på balancen, men derimod om selskabet kan betale sin kreditorer, efterhånden som kravene forfalder til betaling, og at den manglende betalingsevne ikke blot er forbigående. Særligt det sidste led – at den manglende betalingsevne skal være mere end blot forbigående – er særligt afgørende, hvis den skyldes en brat omsætningsnedgang direkte relateret til COVID-19. I vurderingen af en sådan aktuel insolvens kan bestyrelsen inddrage mulighederne for at søge støtte under statens hjælpepakker, effekterne af en kortvarig neddrosling samt prognosetallene for, at selskabet inden for (kort) tid kan være over krisen.
Hvis selskabet mangler likviditet, har bestyrelsen en forpligtelse til at beskytte kreditorernes interesser og dermed tage alle rimelige skridt for at undgå, at insolvensen forværres, henholdsvis kreditorernes tab forøges. I mange tilfælde vil en bank træde til og tilføre likviditet for at undgå dets insolvens, men i den aktuelle situation kan der også være væsentlige midler at hente i statens hjælpepakker. Derudover kan selskabet overveje en stille betalingsstandsning, henholdsvis at indlede akkordforhandlinger/betalingsudsættelser med sine væsentligste kreditorer, herunder navnlig, hvis adgangen til støtte fra hjælpepakkerne, vil kunne forbedre resultatet. Tilsvarende hvis yderligere skridt på sigt vil kunne afværge insolvensen, henholdsvis yderligere tab.
Sammenfattende er det vigtigt, at bestyrelsen udarbejder konkrete handlingsplaner for, hvordan virksomheden forventes ført ud af den krise, som selskabet aktuelt står i, og bestyrelsen hurtigst muligt træffer de nødvendige foranstaltninger for at bevare og tilføre likviditet.
Hvis virksomheden ud fra en samlet vurdering må anses for insolvent, og insolvensen ikke realistisk må forventes at kunne afværges gennem de frivillige tiltag, henholdsvis under hjælpepakker mv., kan bestyrelsen være forpligtet til at indlede en formel procedure ved skifteretten. Enten i form af en begæring om rekonstruktion, der blandt andet giver virksomheden en kreditorbeskyttelse under en udmeldt betalingsstandsning, mens mulighederne for en samlet ordningen med kreditorerne undersøges i samråd med en udpeget rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand. I yderste konsekvens – og såfremt der ikke er grundlag for en rekonstruktion, kan bestyrelsen være nødsaget til at indgive selskabets egen konkursbegæring.
De formelle insolvensretlige skridt vil dog ikke være nødvendige, så længe der er rimelige udsigter til, at insolvensen kan afværges ved en refinansiering, støtte under hjælpepakkerne, frivillige ordninger eller lignende. Med andre ord kan bestyrelsen inden egentlige insolvensretlige procedurer indledes, undersøge mulighederne for en solvent refinansiering/løsning og inddrage disse muligheder i beslutningsgrundlaget. Selskabet vil som udgangspunkt være berettiget til at fortsætte sin virksomhed i forfølgelse af en sådan refinansiering i samråd med sine nøglekreditorer, så længe dette sker på et realistisk og funderet grundlag. Her er det særligt afgørende, at mulighederne for en refinansiering, hvad enten det skal ske ved eksempelvis ejerindskud, bankfinansiering eller ved anvendelse af statens hjælpepakker, løbende evalueres af selskabets bestyrelse, så der kan handles i tide. Afhængig af den konkrete situation vil det almindeligvis være en god ide at operere med flere forskellige handlingsplaner, der tager højde for, at virksomheden opererer i et omskifteligt marked med mange ubekendte.
Selskabsloven fastslår i § 361, stk. 1, at medlemmer af ledelsen, som forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet, kapitalejere eller kreditorer skade, er pligtige til at erstatte denne. Dansk ret indrømmer dog bestyrelsen relativt vide rammer i sit forsøg på at redde selskabet fra en aktuel insolvens, så længe det sker på basis af et velfunderet, realistisk og gennemarbejdet grundlag. Det er her afgørende, at bestyrelsen til stadighed påser, at der ikke handles i strid med eksempelvis konkurslovens principper for ligedeling, og at der ikke efter insolvens er konstateret, stiftes nye væsentlige forpligtelser, som selskabet ikke senere vil kunne honorere. Vi anbefaler i almindelighed, at selskabets bestyrelse søger rådgivning, hvis en aktuel insolvens er konstateret, da området er omfattende reguleret og indeholder mange faldgrupper og juridiske risikoafvejninger.
I tilfælde af, at selskabet ender i en situation, hvor det risikerer at bryde finansielle covenants og mangle likviditet, bør bestyrelsen være opmærksom på følgende:
Hvilke tiltag, der er påkrævede, vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering af selskabets økonomiske situation. Det kan være vanskeligt som bestyrelsesmedlem, at vurdere, hvilken beslutning der er den rigtige. Dog er det vigtigt, at man som bestyrelse reagerer hurtigt på krisen. I tilfælde af insolvens og inden iværksættelse af betalingsstandsning mv. anbefaler vi, at der søges rådgivning.