Søg Close search

HjemBæredygtig selskabsledelse, lovpligtig due diligence, rapportering – er du klar til 2022?

Bæredygtig selskabsledelse, lovpligtig due diligence, rapportering – er du klar til 2022?

3. december 2021

Efter et 2021 med fuld fart på udviklingen på ESG området, giver vi i denne opdatering et overblik over de vigtigste tendenser og initiativer, som man bør tage bestik af til 2022. EU’s ”Green Deal” bliver udmøntet i praksis og tendensen er klar – pilen peger stadig på mere bindende ESG-regulering.

Den 10. marts i år trådte disclosureforordningen (Sustainable Financing Reporting Directive) i kraft, og i løbet af 2021 er der fra EU-Kommissionen, som varslet, kommet flere væsentlige udspil til ny regulering på ESG-området.

Særligt værd at bemærke er forslaget til et nyt EU-direktiv for rapportering om bæredygtighed og de første delegerede retsakter under taksonomien.

Og hvor EU-Kommissionens forslag til regulering af bæredygtig selskabsledelse og lovpligtig due diligence stadig lader vente på sig, er stadig flere lande selv kommet på banen med lovgivning med fokus på due diligence-pligter og menneskerettigheder i virksomhedernes leverandørkæder – ofte omtalt som supply chain due diligence.

Tendensen er enslydende. Der er grundlæggende tale om et skifte fra ”soft law”- til ”hard law”-regulering, hvor der nu ikke kun er tale om anbefalinger og best practices, men hvor der stilles juridisk bindende krav til virksomhedernes arbejde med bæredygtighed og ESG.

Pilen peger således stadig på mere ESG-regulering, og nedenfor gennemgår vi nogle af de markante tendenser og initiativer.

Bæredygtighedsrapportering

Den 21. april 2021 fremlagde EU-Kommissionen sit udspil til et nyt EU-direktiv for bæredygtig rapportering (”CSRD-direktivet”)[1]; efterfølgeren til det eksisterende direktiv (Non-Financial Reporting Directive), som ligger til grund for også de danske regler i årsregnskabslovens § 99a, der pålægger store danske virksomheder at rapportere om samfundsansvar som en del af deres ledelsesberetning.

CSRD-direktivet har til formål at ensarte og forbedre den ikke-finansielle rapportering dels ved at udvide direktivets anvendelsesområde[2], dels ved at skærpe kravene til indholdet i den rapportering, der gives. Samtidig er det kommissionens eksplicitte ønske, at rapporteringskravene skal være kompatible med disclosureforordningens[3] krav til finansielle markedsdeltageres bæredygtighedsrapportering – en rapportering, der selvsagt vil være afhængig af rapporteringen fra de underliggende ”aktiver”.

Anvendelsesområdet for CSRD-direktivet er børsnoterede virksomheder og virksomheder, der opfylder minimum to ud af tre kriterier:

  1. Et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på 250 eller flere
  2. En balancesum på mere end EUR 20 mio.
  3. EUR 40 mio. eller mere i nettoomsætning.

Midlerne til at opnå det ønskede mål går blandt andet gennem udarbejdelse af fælles rapporteringsstandarder (som endnu ikke er klar), øget digitalisering (herunder maskinlæsbar rapportering) og revisionspligt. For så vidt angår revisionspligten er der indtil videre i forslaget lagt op til krav om en erklæring med begrænset sikkerhed.

CSRD-direktivet skal efter vedtagelse i EU implementeres i dansk ret, hvilket indtil videre forventes at kunne ske i 2022.

Delegerede retsakter under taksonomien

Udmøntning af taksonomien[4] – som er en hjørnesten i  EU’s Green Deal-plan, og som har til formål at skabe et fælles EU-sprog for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan klassificeres som ”grønne” – finder sted ved kommissionens udstedelse af de såkaldte delegerede retsakter, hvoraf indtil videre to er præsenteret:

Vedtaget delegeret retsakt vedrørende klima (”klimaretsakten”), som fastsætter de tekniske screeningskriterier, der skal benyttes ved vurderingen af, hvilke aktiviteter i specifikke sektorer som kan anses at bidrage væsentligt til enten 1) modvirkning af klimaændringer eller 2) tilpasning til klimaændringer, hvilket udgør to af de opsatte seks overordnede miljømål, der er fastlagt i taksonomiens artikel 9.

Vedtaget delegeret retsakt vedrørende taksonomiens artikel 8, som skal fastlægge, hvordan virksomheder skal rapportere om deres taksonomi-klassificerbare aktiviteter. Udkastet til den delegerede retsakt præciserer, hvilke rapporteringskrav der gælder i medfør af taksonomiens artikel 8, og fastlægger, hvordan de tekniske screeningskriterier fastlagt nu i klimaretsakten kan omdannes til målbare KPI’er (f.eks. andelen af en virksomheds omsætning, der udgøres af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter).

Yderligere fire retsakter skal på plads vedrørende de resterende fire overordnede miljømål i taksonomien.

EU-Kommissionen har i et brev til de fælles europæiske tilsynsmyndigheder udskudt ikrafttrædelsestidspunktet for den kommende fælles detailregulering på bæredygtighedsområdet til disclosureforordningen og taksonomiforordningen fra den 1. januar 2022 til den 1. januar 2023. De retsakter, der udskydes, er en række regulatoriske tekniske standarder, som indeholder de nærmere krav til de omfattede virksomheder. Det betyder, at virksomhederne først pr. 1. januar 2023 skal overholde disse tekniske standarder. EU-Kommissionen tilkendegiver yderligere at samle alle delegerede retsakter under disclosureforordningen og taksonomiforordningen i én samlet delegeret retsakt med henblik på at skabe sammenhæng, mindske kompleksiteten og øge brugervenligheden.

Taksonomien gælder i første omgang kun for store børsnoterede virksomheder. Uanset ovenstående udskydelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at sådanne store børsnoterede virksomheder allerede for regnskabsåret 2021 skal rapportere overordnet om virksomhedens bæredygtige aktiviteter i henhold til taksonomiforordningens artikel 8.

Bæredygtig selskabsledelse og lovpligtig due diligence

Et af de initiativer, der fortsat ventes med spænding og en vis bekymring, er kommissionens forslag om nærmere regulering af bæredygtig selskabsledelse og due diligence, kaldet Sustainable Corporate Governance.

Kommissionens hidtidige udspil på området indeholdt reelt to forskellige forslag[5]; dels en del om bæredygtig selskabsledelse og deri indeholdte krav om eksplicit inddragelse af samfundsansvar på ledelsesniveau, dels en del om indførelse af lovpligtig supply chain due diligence.

Særligt forslaget om bæredygtig selskabsledelse – og deraf følgende indvirkning på selskabsretten i de enkelte EU-medlemslande – har været udsat for kritik, herunder fra den danske regerings side og fra erhvervsorganisationer.

Det egentlige forslag til regulering var oprindeligt ventet i første halvdel af 2021, men efter at kommissionens såkaldte ”regulatory scrutiny board” nu for anden gang i år er udkommet med en negativ udtalelse om det foreliggende høringsforslags virkning og effekt, er offentliggørelsen af forslaget endnu engang udskudt; nu til 2022 og det er næppe utænkeligt, at forslaget i sin endelige form bliver opdelt i en selskabsledelsesdel (hvis denne del da ikke helt bliver skrinlagt) og en due diligence del.

I mellemtiden har tendensen med lovpligtig due diligence dog buldret videre på nationalt plan.

Nationale initiativer

Frankrig, Schweiz, Storbritannien og Holland (blandt andre) har allerede taget lovgivningsmæssige initiativer i relation til supply chain due diligence, og i år er to af vores nabolande, Tyskland og Norge, også kommet med på vognen.

I Tyskland har parlamentet vedtaget en ny lov, ”lov om leverandørkæder”[6], der træder i kraft den 1. januar 2023. Virksomheder med en betydelig tilstedeværelse i Tyskland er efter loven forpligtet til at medvirke til at sikre overholdelse af menneskerettighederne og til også at tage miljømæssige hensyn i forbindelse med virksomhedens drift. I tillæg er virksomhederne forpligtet til at sikre, at tilsvarende forpligtelser overholdes af virksomhedens leverandører, uanset hvor i verden disse måtte befinde sig og drive virksomhed fra, ligesom virksomhederne har pligt til at (re)agere i tilfælde, hvor man bliver bekendt med f.eks. menneskerettighedskrænkelser hos indirekte leverandører.

Loven gælder for såvel produktions- som servicevirksomheder i alle sektorer og for virksomheder med minimum 3.000 medarbejdere i Tyskand (fra 2024 kun 1.000) samt foreløbig en årlig omsætning på minimum EUR 400 millioner.

Overtrædelse af loven er strafsanktioneret med bødestraf, der kan pålægges både virksomheden selv og medlemmer af virksomhedens ledelse.

I Norge har parlamentet vedtaget den nye ”åbenhedslov”[7]. Formålet med loven er at tilskynde virksomhederne til respekt for basale menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold relateret til produktion af produkter og services. Loven sikrer åbenhed omkring leverandørforhold og pålægger virksomhederne en pligt til at udføre due diligence-undersøgelser, foretage risikovurderinger og ikke mindst fremlægge information herom offentligt. Åbenhedsloven er grundlæggende baseret på FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights og OECD’s Guidelines for Multinational Enterprises.

Åbenhedsloven gælder for store virksomheder med base i Norge, som sælger produkter eller services i eller uden for Norge. Endvidere gælder loven for store udenlandske virksomheder, som sælger produkter eller services i Norge, og som er skattepligtige i Norge. Ud over børsnoterede selskaber vil loven omfatte selskaber, der opfylder to ud af tre følgende kriterier: 1) en omsætning på mere end NOK 70 mio., 2) en balancesum på mere end NOK 35 mio. og 3) og/eller mere end 50 fuldtidsansatte.

Danske virksomheder, der leverer produkter eller services til tyske og norske kunder omfattet af disse nye lovinitiativer, kan og bør forberede sig på at skulle kunne leve op til codes of conducts, compliance-politikker og -processer m.m.

EU-Parlamentet har i en resolution vedtaget tidligere i år givet sit bud på, hvad en fælles europæisk Sustainable Corporate Governance regulering skal indeholde. For så vidt angår due diligence delen tager Parlamentets resolution udgangspunkt i de i forvejen anerkendte internationale standarder, f.eks. UN Guiding Principles on Business and Human Rights og OECD’s Guidelines for Multinational Enterprises.

Vi følger arbejdet i EU med Sustainable Corporate Governance reguleringen nøje.

Bestyrelsens rolle i bæredygtighedsarbejdet

Imens EU-Kommissionens forslag til Sustainable Corporate Governance regulering som omtalt fortsat afventer, er der for nuværende ingen bindende krav i dansk lovgivning til, hvorledes et selskab skal tilrettelægge og indrette sit arbejde med ESG set fra governance perspektiv.

I Gorrissen Federspiel har vi med afsæt i de for regnskabsåret 2020 aflagte CSR-rapporter gjort status på de danske C25-selskabers formelle forankring af ESG- og bæredygtighedsarbejdet i selskabsledelsen. Vores analyse viser, at ingen af de danske C25-selskaber for regnskabsåret 2020 officielt havde forankret bæredygtighedsarbejdet i en særskilt og egentlig bestyrelseskomité, men at alle selskaberne rapporterer at arbejde struktureret med bæredygtighed, ofte med afsæt i flere af FN’s verdensmål. For så vidt angår selve ESG rapporteringen sker forankring ofte – i hvert fald til dels – i revisionskomitéen.

Ifølge de nye danske anbefalinger for god selskabsledelse (rettet mod de børsnoterede selskaber), der gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere, bør bestyrelsen forholde sig til selskabets såkaldte purpose, herunder fokus på samfundsansvar, og det anbefales, at bestyrelsen godkender en politik for selskabets samfundsansvar (herunder socialt ansvar og bæredygtighed), ligesom det forventes, at bestyrelsen også løbende påser, om selskabet lever op til sine politikker for samfundsansvar.

Tendensen i de store udenlandske selskaber peger i samme retning, ligesom aktionæraktivismen, der blandt andet udøves af store pensionsinvestorer og ikke mindst de store internationale proxy advisors og stemmeafgivere, også har sat ESG og bæredygtighed eksplicit på dagsordenen og forventer bestyrelsens engagement i bæredygtighedsarbejdet.

Vi kan hjælpe med jeres ESG-compliance

Et robust, gennemtænkt og effektivt compliance-program er afgørende for at kunne sikre overholdelse af de stigende lovgivningsmæssige krav på ESG-området. Samtidig er det vigtigt, at de ikke-juridiske ESG-programmer og initiativer også er tænkt sammen med en regulatorisk compliance-struktur, og at de juridiske konsekvenser er analyseret, bearbejdet og indarbejdet i politikkerne.

Gorrissen Federspiel bistår løbende vores klienter med etablering, vurdering og udvikling af ESG-politikker, business ethics og compliance-programmer, ligesom vi rådgiver om ESG, business ethics og compliance i forbindelse med M&A-processer, finansieringsaftaler samt indgåelse af kommercielle kontrakter og håndhævelse heraf.

 


 

[1] Direktivet skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og forslaget er på nuværende tidspunkt endnu ikke endeligt vedtaget.

[2] Danmark har dog overimplementeret det eksisterende NFRD-direktiv, idet de danske regler i ÅRL 99a også siden 2018 har været gældende for visse danske virksomheder med ned til 250 ansatte og således flere virksomheder end krævet i det nuværende NFRD-direktiv.

[4] Forordning 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088

[6] Gesetzentwurf der Bundesregierung über die unternehmerischen Sorgfaltspflichten in Lieferketten

[7]  Lov om virksomheters åpenhet og arbeid med grunnleggende menneskerettigheter og anstendige arbeidsforhold (åpenhetsloven)

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt