Gorrissen Federspiels Maritime Disputes-gruppe er den førende juridiske rådgiver inden for shipping, offshore og transport i Danmark. Gruppen arbejder tæt sammen med firmaets dedikerede procesafdeling og kombinerer dermed en unik brancheekspertise med en stærk specialisering i national og international tvistløsning.
Vi bistår i forbindelse med alle typer tvister på søfarts- og offshoreområdet, der er underlagt dansk og engelsk ret. Gruppen har et stærkt netværk af internationale søretsadvokater og sagkyndige, som kan bistå i forbindelse med tvister. Partnerne optræder også regelmæssigt som voldgiftsdommere i maritime og kommercielle voldgiftssager.
Gruppen kombinerer et unikt branchefokus med en stærk specialisering inden for tvistløsning. Vi bistår i alle typer af tvister på det maritime område.
Vi bistår med alle typer tvister i det danske retssystem. Vi optræder regelmæssigt som advokater i sager for Sø- og Handelsretten, Østre/Vestre Landsret og Højesteret.
Vi fører hovedsageligt sager på vegne af redere eller redernes forsikringsselskaber og beskæftiger os primært med lastekrav, tvister om certepartier, søulykker (såsom kollisioner, kabelskader og forureningssager), personskade og søforsikringssager samt krav mod værfter i forbindelse med nybygninger eller reparationsarbejder. Vi bistår også i forbindelse med administrative klager og tvister i forbindelse med offentlige udbud af færgeruter, bygning af flådefartøjer eller andre offentlige kontrakter, der involverer de maritime sektorer.
Vores Maritime Disputes-gruppe har stor erfaring med international voldgift inden for søfart og offshore, ad hoc voldgift, herunder LMAA, Det Danske Voldgiftsinstitut, LCIA og ICC. Vores gruppe spillede også en vigtig rolle i etableringen af den nye Nordic Offshore and Maritime Arbitration Association (NOMA). Vores voldgiftspraksis er involveret i store tvister vedrørende vindenergi, olie og gas, sandindvinding og maritime entrepriseprojekter, hovedsageligt i henhold til ICC-reglerne.
Gorrissen Federspiel har mange års erfaring med søforsikringer, herunder P&I-forsikring, kaskoforsikring, krigsrisikoforsikring, søfragtforsikring og specialforsikringer som f.eks. erhvervsansvarsforsikring for skibsarkitekter. Vi er særligt stolte af at være officielle danske korrespondenter for flere af de førende foreninger inden for International Group of P&I Clubs og af at have et tæt samarbejde med mange af de førende defence-klubber i Europa. Vi har derved opnået en bred erfaring med Nordic Marine Insurance Plan, Lloyd’s London Market-betingelser og andre almindeligt anvendte forsikringsbetingelser.
Vi fungerer også som den primære juridiske rådgiver for Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, som dækker rederivirksomhedernes søfarende personale i forbindelse med arbejdsrelaterede ulykker, hvilket giver os en unik ekspertise i håndtering af erstatningskrav i forbindelse med søfarendes erstatningskrav i henhold til dansk lovgivning. Vi behandler også regelmæssigt erstatningskrav fra skibspassagerer.
Gorrissen Federspiels Emergency Response Team består af højt kvalificerede advokater med stor erfaring inden for og viden om håndtering af ulykker til søs, som normalt kræver øjeblikkelig handling.
Teamet yder juridisk bistand i forbindelse med bl.a. arrest, kollision, grundstødning, brand, forurening, bjærgning og slæbning. Teamets bistand omfatter bevissikring, vidneforklaringer, kommunikation med de relevante myndigheder og interessenter samt løbende rådgivning om redernes og andre parters juridiske rettigheder og forpligtelser.
Emergency Response Teamet ledes af partner Peter Appel (pa@gorrissenfederspiel.com (+45 40 59 45 85) og senioradvokat Thomas E. Christensen (tch@gorrissenfederspiel.com (+45) 27 80 40 70).
Gorrissen Federspiel er et Tier 1 advokatfirma inden får både Shipping & Transport, Forsikring og Proces.
“The ‘highly skilled and knowledgeable’ team at Gorrissen Federspiel consists of ‘very experienced litigators‘ and ‘great strategists’, who frequently act in international arbitrations and cross-border disputes“, “Commended for its ‘thorough knowledge’ and ‘deep experience’, the team advises a varied client roster of reinsurers, brokers, maritime insurers and ship owners on product liability and recall work, workers’ compensation issues, and other compensation claims.” | Legal500, 2023
”Gorrissen Federspiel houses a market-leading practice group.” | Chambers Europe, 2023