Gorrissen Federspiel har rådgivet Altid Gruppen om salget af Altid Vikar til Hawk Infinity.
Altid Vikar, der blev grundlagt i Hillerød i 2017, er Danmarks største vikarbureau inden for det pædagogiske område.
Ud over børnehaver, vuggestuer og specialinstitutioner betjener virksomheden også kunder inden for socialområdet, psykiatrien, sundhedssektoren og specialiserede ydelser, både i det offentlige og det private.
Hawk Infinity er et norsk investeringsselskab med fokus på langsigtet ejerskab af virksomheder drevet af deres grundlæggere. Tilgangen er bygget op omkring partnerskab, med fokus på profitabel vækst og på at give grundlæggerne fortsat frihed og uafhængighed efter closing.
Gorrissen Federspiels team blev ledet af partner Andreas Hertel og advokat Kristina Sønderkær Mortensen, mens Nordic M&A fungerede som corporate finance-rådgiver og Cedra Danmark som finansiel rådgiver for sælger.
Et stort tillykke til alle parter og rådgivere involveret i denne transaktion.