Vores team har mangeårig, dyb og betydelig erfaring og ekspertise i håndtering af de udfordringer, som generationsskifte i levende live eller ved død medfører – også ved formuestrukturer eller familiekonstellationer, der involverer både Danmark og udlandet.
Vores mangeårige bistand til virksomhedsejere og formuende personer betyder ligeledes, at vi har indsigt i og kan hjælpe med at forudse behov og komplikationer, som ellers kunne blive overset. Det er ofte vanskeligt at få taget hul på en mere overordnet vurdering af den langsigtede strategi for formuesikring og fordeling i tilfælde af f.eks. uarbejdsdygtighed, skilsmisse eller død, men du får nærværende rådgivning og tæt dialog, så vi sammen sikrer den bedst mulige løsning for dig.
Du får værdiskabende og langsigtet rådgivning til dig, din virksomhed eller investeringer, familie eller kommende generationer. Vores rådgivning har til formål at afdække alle de relevante strukturelle og juridiske behov, og via vores mange specialafdelinger bistår vi familier og generationer hele vejen – også med de vanskelige beslutninger om for eksempel arv, successionsrækkefølger, skifte og andre relevante områder, hvor du har brug for juridisk rådgivning.