Søg Close search

HjemJobSekretær til EU & Konkurrenceret

Sekretær til EU & Konkurrenceret

Ansøgningsfrist: 30. november 2022 København

Til vores afdeling for EU- & Konkurrenceret i København søger vi en serviceminded sekretær.

Afdelingen for EU- & Konkurrenceret

Gorrissen Federspiel har en af landet største og førende konkurrenceretsafdelinger. Vi har omfattende erfaring med at rådgive inden for alle dele af EU-, konkurrence- og udbudsretten.

Vi har specialiseret os i at yde praktisk anvendelig rådgivning til firmaets klienter i alle spørgsmål om dansk og EU-konkurrenceret, udbudsret, statsstøtte og anden EU-ret. Vi bistår vores klienter over for konkurrencemyndighederne i Danmark og EU og fører jævnligt retssager for danske domsstole og for domstolene i Luxembourg.

Afdelingen har desuden en specialistenhed inden for økonomisk analyse. Økonomerne bistår med ekspertviden inden for blandt andet fusionsvurdering, fusionskontrol, civilretlige erstatningssager og økonomiske aspekter inden for udbud- og statsstøtteområdet.

Bliv en del af en kompetent og succesfuld afdeling

I afdelingen for EU- & Konkurrenceret bliver du en del af et engageret team med en uformel og positiv omgangstone. Det er en dynamisk og ambitiøs afdeling i vækst.

Jobbet

Du skal arbejde for såvel partnere som for afdelingens ansatte jurister og økonomer, og din fornemmeste opgave vil være at gøre deres arbejdsliv lettere.

Typiske opgaver vil eksempelvis være:

  • Kalenderstyring
  • Mødeplanlægning
  • Rejsebestilling
  • Udarbejdelse/tilretning af præsentationer i PowerPoint
  • Korrekturlæsning og tilretning af dokumenter og emails
  • Opdatering af sager, herunder journalisering elektronisk og fysisk
  • Anden administrativ hjælp til gruppens jurister og økonomer

Det er vigtigt, at du trives med meget forskelligartede opgaver, og at du uhindret kan skifte mellem opgaverne flere gange i løbet af dagen.

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring enten som sekretær eller som PA for ledere på topplan. Det kan også være du har en anden indgang til stillingen – det vigtigste er, at du er effektiv, grundig og særdeles serviceminded.

Det er desuden afgørende at du har gode sproglige kvalifikationer, mundtligt og skriftligt, både på dansk og engelsk.

Du har let ved at bevare overblikket – og elsker at gøre en forskel ved at yde uovertruffen service. Du er positiv, ansvarlig, stabil og ikke mindst struktureret med et skarpt blik for detaljer. Du håndterer rutineopgaver med lige så stort engagement som de mere udfordrende opgaver, og sætter en ære i, at alle opgaver bliver løst korrekt.

Du har gode samarbejdsevner, deler gerne viden, og du har overskud til at hjælpe dine kolleger i spidsbelastningsperioder. Det motiverer dig at arbejde i et foranderligt og dynamisk miljø med mange forskellige opdragsgivere, hvor alle bidrager til at få tingene til at gå op i en højere enhed samtidig med, at vi har det sjovt.

Vi forventer, at du er rutineret bruger af Office-pakken, er god til at lave PowerPoint præsentationer, og har forståelse for tal.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et attraktivt arbejdsmiljø med gode kolleger og en uformel og personlig omgangstone.

Om os

Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på www.gorrissenfederspiel.com/karriere.

Kontakt og ansøgning

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi den rette kandidat, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Mette Thording på 33414141.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 550 medarbejdere, heraf 320 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kollegaer – vi vil være ’In a league of our own’.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt