Søg Close search

HjemJobErfarne advokatfuldmægtige og advokater til Proces

Erfarne advokatfuldmægtige og advokater til Proces

Ansøgningsfrist: 24. juni 2024 København

Vil du arbejde med nogle af Danmarks største og mest komplekse sager?

Vil du videreudvikle dine juridiske evner i et engageret og inspirerende miljø? Og vil du yde juridisk rådgivning til respekterede danske og udenlandske virksomheder? Så finder du ganske enkelt ikke et bedre sted end hos Gorrissen Federspiel, og lige nu søger vi dygtige advokatfuldmægtige og /eller advokater til vores specialegruppe for Proces.

Bliv en del af en kvalificeret og respekteret afdeling

Vores Proces-team er specialister i forebyggelse og håndtering af tvister og kan derfor assistere vores erhvervsklienter på tre væsentlige områder.

  • Vi har kendskab til og kan minimere risici for fremtidige tvister
  • Vi tilbyder optimal håndtering af uenigheder i langsigtede samarbejder
  • Vi tilbyder den bedste repræsentation, når en tvist skal afgøres under en rets- eller voldgiftssag

Kendetegnende for vores specialister er præcis kommunikation, overblik og juridisk analyse på et højt niveau – evner som er påkrævet, når du har en stor berøringsflade med mæglere, domstole og voldgiftsretter. Vi bistår vores klienter indenfor alle grene af juridisk konfliktløsning, herunder navnlig internationale voldgiftssager og større retssagskomplekser.

Samarbejde med dygtige og sociale kolleger

Udover højtprofilerede sager og solide internationale relationer tilbyder vi også et attraktivt og fleksibelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel men altid ordentlig omgangstone.

Kvalifikationer og forventninger

Måske er du i gang med fuldmægtigforløbet, eller også er du er for nylig blevet advokat. Det er ikke så væsentligt.

For at blive en del af Gorrissen Federspiels Proces team er det derimod vigtigt at du besidder et juridisk talent og et godt jugement og er motiveret for en karriere som erhvervsadvokat med speciale i tvistløsning. Vi værdsætter gode samarbejdsevner og et godt socialt engagement. Da størstedelen af vores arbejde foregår på engelsk, er det vigtigt, at du behersker både engelsk og dansk på højt niveau – både mundtligt og skriftligt.

Du har derudover den største chance for at lykkes i jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du er dygtig og motiveret og ønsker at videreudvikle dig gennem arbejde med komplekse og spændende sager.
  • Du har særlig interesse for, og/eller erfaring med proces og voldgift og har et ønske om at føre rets- og voldgiftssager.
  • Du har en bred forståelse for såvel juridiske som forretningsmæssige sammenhænge, og du er i stand til at sætte dig ind i komplekse sager og skabe overblik.
  • Du varetager dine opgaver ansvarsfuldt og med fokus, samtidig med at du trives i et samarbejdende miljø og kan bidrage positivt i tværfaglige teams.

Om os

Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og interessant arbejdsliv. Derfor er samarbejdsevne, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel.

Kontakt og ansøgning

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi de rette kandidater, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Mette Thording på 33414141.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger ca 600 medarbejdere, heraf 330 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt