Søg Close search

HjemJobDigital marketing- og SoMe-specialist

Digital marketing- og SoMe-specialist

Ansøgningsfrist: 17. juni 2023 København

Vil du drive og udvikle vores tilstedeværelse på Gorrissen Federspiels digitale kanaler? Vi søger en digital, fagligt stærk, kreativ og selvstændig profil til vores kommunikationsteam.

Når klienter, jurastuderende, samarbejdspartnere og jobansøgere møder Gorrissen Federspiel, skal de møde en virksomhed og et brand, der tydeligt kommunikerer hvem vi er, og hvad vi kan, imødekommende, præcist og genkendeligt.

Som Digital marketing og SoMe-specialist står du med ansvaret for at drive og udvikle vores platforme, så de afspejler det, Gorrissen Federspiel hver dag stræber på at være: I en liga for sig.

Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i kommunikationsteamet, stakeholders i resten af huset og eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne

Du planlægger, producerer eller bearbejder og publicerer indhold til vores platforme:

  • Instagram og Facebook – du har erfaring med Meta Business Manager og opsætning af betalte kampagner
  • LinkedIn – du er fortrolig med, eller lærer hurtigt at mestre, LinkedIn Business
  • Du har interesse for algoritmer på sociale medier og ved, hvad der driver digitalt indhold. Du deler og forklarer gerne din viden til resten af huset
  • Hjemmeside – du er fortrolig med CMS-systemer, gerne WordPress
    Indsigt i og erfaring med SEO er en klar fordel
  • Intranet (SharePoint) og Nyhedsbreve (Campaign Monitor) håndteres i samarbejde med det øvrige team

Indholdsproduktionen sker i tæt dialog med kolleger på tværs af organisationen og niveauer, og din professionalisme er af samme høje standard, uanset om du samarbejder med en jurastuderende eller en partner.

Du er drevet af at lave godt indhold, der både på skrift og i visuelt udtryk afspejler en sikker smag. Vi stiller de nødvendige redskaber til rådighed.

Employer Branding og Employer Advocacy er vigtige discipliner i vores kommunikation overfor de talenter vi ønsker at tiltrække. Hvis du ikke har erfaringen med dette, er det afgørende, at du vil gå til opgaven med begejstring, lyst og ambition. Du kommer på denne opgave til at samarbejde og koordinere indholdet tæt med juridiske studieorganisationer, vores jurastuderende og HR-afdelingen.

Selvom driften og indholdsproduktionen fylder en del i det daglige, får du også et vigtigt mandat til at drive udviklingen af form, indhold og platforme frem. Herunder søgemaskineoptimering, udvikling og ensretning af hjemmeside i samarbejde med ekstern leverandør, optimering af arbejdsgange, skabeloner osv. Har du erfaring med at producere motion graphics, kunne det blive et særskilt projekt, du kommer til at drive.

Din profil

Du bliver en del af kommunikationsteamet, der varetager al intern og ekstern kommunikation i Gorrissen Federspiel. Udover dit område dækker det grafisk produktion, videoproduktion, eventafvikling, merchandise, markedsføring og vidensformidling. Vi deler etage med Gorrissen Federspiels Business Development-team, som du også kommer til at arbejde tæt sammen med.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og nogle års erfaring fra en lignende stilling og kan dokumentere dette med eksempler og referencer fra tidligere arbejdsplads(er). Vi lægger stor vægt på, at din personlighed og professionelle indstilling matcher teamet. Derfor opfordrer vi dig også til at søge, selvom du ikke kan sætte flueben ud for alt, vi ønsker os i en kandidat – vi tror på, at den rigtige kandidat inden for en overskuelig periode vil komplementere sine kompetencer igennem overlevering, efteruddannelse og egen nysgerrighed og virkelyst.

Et godt match til teamet:

  • Trives med vekslende opgaver og tænker i udvikling
  • Har styr på sine digitale færdigheder og tilegner sig hurtigt nye
  • Spotter og opsøger gode historier og omsætter dem til indhold
  • Har en høj professionel stolthed og sætter en ære i at levere på et højt niveau til aftalt deadline
  • Rækker ud efter hjælp, eller tilbyder den, når omstændighederne kræver det

Sammen med din ansøgning modtager vi gerne eksempler på opslag, projekter eller andet, der viser, hvem du er, og hvad du kan.

Om os

Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er en af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på www.gorrissenfederspiel.com/karriere

Kontakt og ansøgning

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi de rette kandidater, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Mette Thording på 33414141.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 550 medarbejdere, heraf 320 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kollegaer – vi vil være ’In a league of our own’.

 

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt