Søg Close search

Persondata For Praktikere

9. september 2024København

Vi har udviklet et kursusforløb til inhouse-jurister og ikke-jurister, som beskæftiger sig med GDPR-compliance i det daglige arbejde, eller som står overfor at skulle det.

Kurset giver en grundig gennemgang af GDPR fra A til Z, men er særligt tilrettelagt ud fra et praktikerperspektiv med konkrete eksempler på typiske udfordringer, samt hvordan de løses i praksis. Én ting er nemlig, hvad lovtekst, litteratur, retspraksis og vejledninger indeholder. En anden ting er, hvordan man reelt skal omsætte teori til virkelighed, når man skal tilrettelægge, eksekvere og vedligeholde GDPR-compliance i en organisation.

Formålet med kurset er at give deltagerne en ”værktøjskasse” med hjem, som kan bruges til at løse diverse GDPR-udfordringer, der opstår i det daglige GDPR-compliancearbejde.

Overordnet kursusplan:

Dag 1  |  9. september 2024
  • Introduktion til det regulatoriske landskab
  • Hvornår finder GDPR anvendelse? (GDPR kapitel I-II om anvendelsesområde og de grundlæggende principper)
  • Behandlingshjemler
  • Lex specialis (digital markedsføring, HR mv.)
  • Dagens faldgruber, misforståelser og konsekvenser
Dag 2  |  16. september 2024
  • Praktisk håndtering af de registreredes rettigheder (GDPR kapitel III)
  • (Magt)forholdet mellem den dataansvarlige og databehandleren (GDPR kapitel IV)
  • Parternes forpligtelser vs. parternes rettigheder (GDPR kapitel IV)
  • Dagens faldgruber, misforståelser og konsekvenser
Dag 3  |  23. september 2024
  • Praktisk håndtering af tilsyn og audit, IT-sikkerhed, risikovurderinger og DPIA’er (GDPR kapitel IV fortsat)
  • Tredjelandsoverførsler i praksis (GDPR kapitel V)
  • Dagens faldgruber, misforståelser og konsekvenser

Kurset inkluderer fuld forplejning alle tre kursusdage.

Vi vil gerne sikre os, at alle kursusdeltagere får mest muligt ud af kursusforløbet. Derfor er deltagerantallet begrænset til maksimalt 20 personer.

Undervisere: Laura Katarina Dollerup, Christoffer Stensdal, Max Gersvang Sørensen og Tue Goldschmieding.

Det praktiske

  • Prisen for deltagelse i kursusforløbet (3 kursusdage) er i alt kr. 8.950 ekskl. moms pr. deltager.
  • Tilmeldingen er bindende fra den 9. august 2024.
  • Der vil ikke ske refusion ved udeblivelse.
  • Du modtager yderligere information senest den 26. august 2024.
  • Kursusforløbet er pointgivende i henhold til krav om advokaters obligatoriske efteruddannelse.

Tid og sted

Kursusforløbet afholdes hos Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V.

Kurserne afvikles som anført nedenfor:

  • 9. september 2024, kl. 9-16
  • 16. september 2024, kl. 9-16
  • 23. september 2024, kl. 9-16

Tilmelding

Tilmelding skal ske via linket nedenfor senest mandag den 2. september 2024. Du kan forvente at modtage en faktura for din tilmelding til kurset fra den 19. august 2024.

Kurset kan også udbydes i Aarhus, on site hos klienter i særligt tilpasset version og/eller på engelsk.

Har du spørgsmål til PFP-kursusforløbet, er du velkommen til at kontakte os ved at skrive eller ringe til Laura Katarina Dollerup.

Om Gorrissen Federspiel og vores Digital Business afdeling

Gorrissen Federspiels Digital Business-afdeling består af et hold specialister, der er dedikeret til en bred vifte af discipliner med særligt fokus på teknologi, persondata, IT og outsourcing. Digital Business-teamet rangerer blandt de allerbedste i Danmark og er anerkendt som “Tier 1” hos Legal 500 (2024) samt “Band 1” hos Chambers Europe (2024).

Gorrissen Federspiel er et full-service advokatfirma og beskæftiger branchens absolut dygtigste jurister, som er kendt for stærk faglighed og kompromisløs kvalitet. Analysehuset Kantar Sifo’s Prospera markedsanalyse har for femte år i træk placeret Gorrissen Federspiel som #1 law firm in Denmark – det bedste advokatfirma på det danske marked for juridiske ydelser – i deres Tier 1 Law Firm Review.

Tilmelding

Persondata For Praktikere

Mandag den 9. september, den 16. september og den 23. september.
Alle dage fra kl. 9-16 hos Gorrissen Federspiel, Axeltorv 2, 1609 København V.

Accept(Påkrævet)
Faktureringsadresse(Påkrævet)

Arrangementet er forbeholdt Gorrissen Federspiels klienter og samarbejdspartnere.

Gorrissen Federspiel vil i forbindelse med din kommunikation samt interaktion med os indsamle dine personoplysninger. Du kan læse mere om, hvordan Gorrissen Federspiel behandler dine personoplysninger samt om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger i Gorrissen Federspiel's persondata- og cookie-politik.

Til arrangementet vil vi tage billeder og eventuelt også foretage videooptagelser. Offentliggørelse af billeder og video vil som udgangspunkt udelukkende ske for at vise en given stemning i forbindelse med arrangementets afholdelse. Gorrissen Federspiel offentliggør billeder/video på vores hjemmeside og sociale medier, så som Facebook og Instagram, for at markedsføre Gorrissen Federspiel og vores arrangementer. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger. Såfremt du ønsker indsigt, berigtigelse eller sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Gorrissen Federspiel.

Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik samt Servicevilkår gælder.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt