Søg Close search

Forum for Emerging Tech

22. oktober 2024København

Jeg har hermed fornøjelsen af at invitere jer til et formiddagsmøde om den nært forestående Data Act. Måske har I den allerede på radaren, men vores generelle fornemmelse er, at forordningen har været lidt overset, selvom den træder i kraft (allerede) i 2025.

Vi har analyseret regelsættet, og forventer, at det vil få betydning i rigtig mange virksomheder.

Med Data Act indføres der en række præceptive krav, der skal sikre, at brugere (hvad enten de er virksomheder eller forbrugere), skal have adgang til data tilknyttet såkaldte ’forbundne produkter’ og relaterede tjenester. Der indføres i den forbindelse krav om eksempelvis dataportabilitet og oplysningspligt om behandlingen af data i bred forstand – ikke kun personoplysninger. Herudover reguleres dataejerskab, idet der indføres begrænsninger for så vidt angår de vilkår, der – mellem erhvervsdrivende – kan aftales i forhold til dataadgang og dataanvendelse.

Forpligtelserne vil for mange indebære et behov for ’data mapping’ og en tilpasning af vilkår, så der gives de nødvendige oplysninger og sikres den rette regulering af dataadgang/dataejerskab.

Udover en introduktion til reglerne og de vigtigste opmærksomhedspunkter fra Gorrissen Federspiels eksperter, vil Tom John Fischer Jensen, Head of Privacy & Security ved Semler Gruppen, bidrage med et indlæg om, hvordan en organisation i praksis kan gribe arbejdet med Data Act an.

Mødet afvikles 22. oktober 2024 kl. 9.30-11.00 på vores kontor i København.

Tilmelding

Meld venligst tilbage senest den 15. oktober 2024. Eventet er gratis – vi opfordrer blot til, at man møder op og tager del i dialogen.

Tid og sted

Tirsdag den 22. oktober 2024 kl. 09.30 – 11.00 på Gorrissen Federspiels kontor beliggende Axeltorv 2, 1609 København V.

Vi håber meget at se jer.

Tilmelding

Tilmelding | Forum for Emerging Tech | Oktober

Tisdag den 22. oktober 2024 kl. 09.30 - 11.00 hos Gorrissen Federspiel, Axeltorv 2, 1609 København.

Arrangementet er forbeholdt Gorrissen Federspiels klienter og samarbejdspartnere.

Gorrissen Federspiel vil i forbindelse med din kommunikation samt interaktion med os indsamle dine personoplysninger. Du kan læse mere om, hvordan Gorrissen Federspiel behandler dine personoplysninger samt om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger i Gorrissen Federspiel's persondata- og cookie-politik.

Til arrangementet vil vi tage billeder og eventuelt også foretage videooptagelser. Offentliggørelse af billeder og video vil som udgangspunkt udelukkende ske for at vise en given stemning i forbindelse med arrangementets afholdelse. Gorrissen Federspiel offentliggør billeder/video på vores hjemmeside og sociale medier, så som Facebook og Instagram, for at markedsføre Gorrissen Federspiel og vores arrangementer. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger. Såfremt du ønsker indsigt, berigtigelse eller sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Gorrissen Federspiel.

Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik samt Servicevilkår gælder.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt