Søg Close search

Dansk Selskab for Ophavsret 

12. april 2023København

Mødets hovedtema er AI og ophavsret. Dall E-2, Chat GPT m.v. har på rekordtid taget branchen med storm. Men hvordan fungerer teknikken egentlig – hvad er science og hvad er fiction? Og hvilke juridiske muligheder og udfordringer giver teknologien?

For at klæde juristerne bedst muligt på til fremtidens udfordringer har vi sammensat et stærkt panel, som vil guide os gennem emnet.

Jakob Stegelmann (vært på Troldspejlet) vil være vært for en snak med juraprofessor Sanna Wolk og DTU-professor Aasa Feragen. Ligeledes vil Gert K. Nielsen, grafisk og visuel rådgiver på Københavns Universitet deltage. Gert er specialiseret i AI og var blandt de første danskere som fik adgang til de lukkede betaversioner af AI-billedgenereringsalgoritmerne.

Med referencer til hvordan AI er blevet portrætteret i fiction vil Jakob stille skarpt på hvad der er science og hvad der er fiction. Forvent derfor at blive klogere på selve teknologien på en måde, hvor alle kan være med. Og selvfølgelig på hvilke udfordringer og muligheder teknologien giver på den juridiske front.

Derudover skal vi have overrakt Ophavsretsprisen for 2022 samt afholdt foreningens generalforsamling.

Tid og sted

Arrangementet bliver afholdt onsdag den 12. april 2023  kl. 16.30 – 18.00 hos Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V. Efter det faglige oplæg vil der være mulighed for at netværke.

Tilmelding

Tilmelding kan ske via nedenstående link senest den 10. april 2023.

Tilmeld dig

Tak for din interesse i vores arrangement: Dansk Selskab for Ophavsret.  Vi glæder os til at præsentere en spændende agenda med interessante perspektiver fra eksperter indenfor AI og ophavsret.  Vi oplever en stor interesse for arrangementet, hvorfor vi på nuværende tidspunkt ikke kan garantere at du kan deltage fysisk. Vi tilbyder dog med sikkerhed, at du kan deltage live via Teams.  Du har mulighed for at få en plads på ventelisten til det fysiske arrangement. Hvis du ønsker en plads på ventelisten, bedes du kontakte meha@gorrissenfederspiel.com. Ved din henvendelse må du gerne tilkendegive om du ønsker at deltage i arrangementet virtuelt, hvis du ikke får tildelt en plads.  Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mailadresse. 

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt