Søg Close search

HjemHjemKarriereMedarbejderportrætterFrederikke

Frederikke Bastkjær Jakobsen

Stud.jur., Fast Ejendom

Frederikke har kombineret arbejdet som stud.jur. med en tidskrævende indsats i et internationalt processpil, der har givet gode oplevelser og relevant læring til studiejobbet hos Gorrissen Federspiel.

Jeg arbejder som stud.jur. hos Gorrissen Federspiel, og i 2021 deltog jeg samtidig i den internationale procedurekonkurrence Vis Moot, hvor jeg repræsenterer Aarhus Universitet.

Min hverdag som stud.jur. byder på mange alsidige opgaver. Jeg har eksempelvis fulgt processen i forbindelse med at gennemgå dokumenter til at foretage en risikovurdering af en potentiel retssag, og om hvorvidt den skulle anlægges. Derudover har jeg været involveret i mindre dele af due diligence- processen ved virksomhedsoverdragelser.

Jeg har også arbejdet på et internationalt oplæg om bevisbyrden i diskriminationssager samt et oplæg henvendt til hestesælgere om ændringen af den nye købelov, og hvordan det påvirker salget af heste i fremtiden. Jeg har også undersøgt kunde- og konkurrenceklausuler, produktansvar, lovvalg i konkurs, ejeraftaler, og meget mere. Sommetider skal jeg lave et udkast til en mail, som besvarer klientens problemstilling, og andre gange skal jeg lave et internt notat omkring problemstillingen.

Da jeg deltog i Vis Moot- konkurrencen oplevede jeg stor opbakning fra Gorrissen Federspiel, der udviste både forståelse og fleksibilitet i forbindelse med den tid og energi, det kræver, at deltage. I Vis Moot har jeg lært utroligt meget om at skrive processkrifter og generel præsentationsteknik. Det er kompetencer, jeg også kan bruge i mit arbejde som stud.jur. Som stud.jur. hos Gorrissen Federspiel er det vigtigt, at du kan formidle komplicerede juridiske problemstillinger enkelt og præcist, og de egenskaber var også relevante for min deltagelse i Vis Moot. Jeg er glad for at kunne kombinere de to og samtidig blive endnu dygtigere til mit arbejde.

Portrait of employee FRJA

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt