Søg Close search

HjemHjemKarriereGorrissen Federspiel som arbejdsplads

Gorrissen Federspiel som arbejdsplads

Holdånd er en grundværdi i vores arbejde

Hos Gorrissen Federspiel bygger arbejdskulturen på vores fem værdier: holdånd, kvalitet, værdiskabelse, udsyn og etik. De spiller alle ind i vores måde at samarbejde med kollegaer og klienter på og beskriver, hvad vi står for både fagligt og menneskeligt. Derfor efterleves og opleves de også tydeligt i hverdagen.

Samarbejde i hverdagen

Vi mener det, når vi siger, at fællesskab og samarbejde er noget af det, der binder os sammen i en travl hverdag og er med til at sikre, at vi kan levere vores absolut bedste. Det er ingen hemmelighed, at vi går op i faglighed, god kvalitet og har høje forventninger til dig, men en vigtig del af ligningen er holdånden.

Holdånden kommer blandt andet til udtryk, når opgaverne hober sig op, når en deadline nærmer sig hastigt, man møder uforudsete udfordringer i hverdagen eller har brug for en uformel snak ved kaffemaskinen. Uanset situationen, er der altid hjælp at hente hos en kollega. Vores albuer er ikke spidse, for vi er overbeviste om, at vi opnår de bedste resultater ved samarbejde. Men det betyder ikke, at vi ikke har høje forventninger – for vi forventer altid, at du leverer kvalitet.

Din udvikling er i fokus

Vi leverer rådgivning af højeste klasse, og det kræver de rette omgivelser for vores medarbejdere. Derfor har vi fokus på din udvikling og trivsel igennem hele dit karriereforløb. Hvis du er ansat som advokatfuldmægtig, indgår du desuden i et skræddersyet uddannelsesprogram, så du bliver forberedt på arbejdet som advokat.

Man and woman walking down stairs while talking

Sociale aktiviteter binder os tættere sammen

Vi tilbringer mange timer sammen hver dag og det er vigtigt for os, at skabe en fælleskabsfølelse i hele huset, så medarbejdertrivslen er i top. At være i en liga for sig er ikke bare noget, vi siger, men fundamentet for hele vores strategi. Derfor er trivsel, arbejdsglæde og engagerede medarbejdere afgørende for vores forretning. Vi har et stærkt sammenhold, og det bliver blandt andet skabt gennem sociale aktiviteter, hvor vores medarbejdere kan mødes på tværs af huset. Hvis du er til fysiske aktiviteter kan du deltage i yoga på tagterrassen, en frisk tur med vores løbeklub eller den ugentlige træning med fodboldholdet. Der er også mulighed for at spille e-sport, hoppe i cykeltøjet og få et afbræk i naturen eller måske tage en eftermiddagskamp på badmintonbanen.

Desuden har vi flere festlige sociale aktiviteter. Vores jule- og sommerfest byder på underholdning, musik og god mad og til den ugentlige fredagsbar samles vi og ønsker hinanden god weekend. Når solen skinner åbner vi desuden op for tagterrassen i København, hvor frokosten eller fredagsvinen kan nydes i den friske luft. I december inviteres børn og forældre til juletræsfest med æbleskiver og gløgg. Derudover er der alle de spontane aftaler, der opstår over en snak i køkkenet og kan give et tiltrængt afbræk i en travl hverdag.

People chatting in a lounge area

Verden venter på dig

Hvis du har internationale drømme, så er du kommet til det rette sted. Hos Gorrissen Federspiel sender vi ofte vores medarbejdere ud i verden for at dygtiggøre sig og komme hjem med ny viden.

Et ophold i udlandet kan være med til at udvide dine horisonter og give dig nye perspektiver. Udsyn og international erfaring er en vigtig del af vores arbejde, fordi virksomheder, værdipapirer og aktiver handles over grænserne, og fordi reguleringen i højere og højere grad bliver international.

Læs mere om vores medarbejderes oplevelser i udlandet
Man gazing out window
woman looking up

Få et indblik i hverdagen, arbejdsopgaver og det sociale liv i Gorrissen Federspiel

Læs historierne fra vores medarbejdere

Fleksibilitet til familielivet og hverdagen

Hos Gorrissen Federspiel værdsætter vi vores medarbejdere, og vi har skabt rammerne for at balancere privatliv og arbejdsliv. Om du har familie med små børn eller har brug for fleksibilitet af andre årsager, så tilbyder vi fleksible løsninger. Det betyder blandt andet, at du kan gå tidligt for at hente børn eller andet og arbejde videre hjemmefra.

Desuden tilbyder vi fleksible karriereveje, hvor du selv kan skrue op og ned for tempoet på din udvikling. Du kan arbejde deltid alt efter din livssituation og generelt sammensætte den hverdag, der passer til dig. Desuden tilbyder vi takeaway, så du kan tage mad med hjem og bruge tiden sammen med din familie frem for indkøb og madlavning.

Vi giver dig mulighed for et sundt og balanceret arbejdsliv med disse fordele, der giver fleksibilitet i hverdagen

  • Kultur med tillid og fortrolighed mellem medarbejder og leder
  • Fleksible timer i hverdagen
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Flere karriereveje
  • Udvikling i dit eget tempo
  • Fleksibel deltidsmodel
  • Check-ins i forbindelse med barsel
  • Bonus ved endt forældreorlov
  • Madordning og takeaway
Få et indblik i vores medarbejderfordele og fleksible karriereløsninger
Man talking to pregnant woman

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt